Teaktræ Renovering – Lidt svære skader.

Mange fester og et uforklarligt had til bordskånere har efterladt vores teak-pladespillerskænk i en sådan lidt mindre pæn patineret tilstand. Bl.a. med varmemærker fra en gryde ( noget med ny-poppede popcorn og mangel på skåle, kl. 2 om natten ) og sådan lidt rust mærker fordi min Christian Dell bordlampe bare ER gammel.
Vigtigt:
Der findes mange måder at renovere teak på, idet mange teakmøbler er behandlet forskelligt. Det er derfor ikke selvfølgeligt at min metode er den rigtige for alle teakmøbler.
Det kan være rigtig svært at vurdere om man skal i gang med ståluld (beregnet til træ) eller sandpapir. Så det er MEGET vigtigt at gøre sig klar før man går igang, om man har med massiv teak at gøre eller finér ( Mit møbel er massiv). Massiv teak, kan tåle at der slibes en del med sandpapir, imens finér sjældent er mere end et par mm tykt og derfor ikke kan tåle særlig meget slibning.
Hvis det er finér så forsøg derfor først med ståluld væddet i teakolie, som forklaret i denne guide.
Hvis finér-skaden er relativ stor og ikke kan reddes med ståluld, så prøv forsigtig med sandpapir Korn 800. Det er så “mildt” og skader ikke finéren for meget- hvis man er forsigtig vel og mærke! Ofte må man bare prøve sig lidt forsigtigt frem. Har man først forsøgt med ståluld, så lad møblet tørre et døgn eller 2, før der forsøges med sandpapir.
Materialer:
- Spand blandet med grundrens og vand. + klud
- Spand med rent vand og ren klud.
- Sandpapir korn 400 til grove det arbejde og slut af med korn 800 for at give en fin overflade. Hvis skaden er lille så forsøg forsigt med korn 800 først.
- Slibeklods – går slibningen mere jævn og arbejdet nemmere. Min er i kork.
- Teakolie og klud.
Det kan være super svært at vurdere om man har slebet nok og jævnt. Så det er en god ide at tørre af med en TØR klud ind i mellem og lige tjekke hvordan arbejdet ser ud. Bruger man en fugtig klud, bliver træet blødt og meget mere sårbart overfor sandpapir, hvilket kan resulteret i grimme skader i træet. Iøvrigt bliver sandpapiret umuligt arbejde med, fordi den våde støv sætter sig i “dej-klumper” på sandpapiret :P
Her på billedet har jeg faktisk tørret af med en fugtig klud. MEN det var KUN fordi jeg vidste, at jeg først ville have tid til at slibe videre dagen efter, så træet kunne nå at tørre. Men jah, som I kan se, er det ret ujævnt slebet. Jeg har hovedsageligt haft fokus på at slibe der hvor der var skader. Jeg glemte desværre at tage et billede hvor slibningen var jævnet helt ud. ;)
Man skulle ikke tro det, men det er faktisk det samme filter som er anvendt på alle billederne. Teakfarven popper bare så fint efter olie!
Jeg har anvendt denne Teakolie: 70 kr. lige her (Jeg var i deres fysiske butik på Nørrebrogade KBH)

Hold da op en forandring, hvor er det bare blevet pænt.
Tak for nogle gode guider til teaktræ, skal selv i gang inden så længe :)