◊ Mit efterspurgte spejl - Billigt Hos Bahne

◊ En trend jeg ikke forstår

 photo lesac_zps3yyx3t03.jpgPhotocredit: Cahute / Benoit Linero.

 photo sac1_zps1pq0evpi.jpgPhotocredit: Cahute

 photo sac_zpsnn8ota3n.jpgPhotocredit: Cahute

(Det skal lige nævnes, at dette indlæg IKKE er skrevet, som respons på blogindlægget hos min kære bloggerkollega. Det er HELT tilfældigt at vi har valgt samme tema og billede OG at indlæggene ligger lige efter hinanden – believe it or not :)).

Jeg har svært ved at forstå, hvorfor nogen vil give over 100 kr. for en brun papirs pose! Joh, det ser da fint, rustikt og råt ud i nogle stylings. Jeg har da også selv vendt vrangen ud på et par brune poser fra Søstrene Grene, eller tigget ærte-sælgermanden om at give mig ekstra poser med, så jeg kunne bruge dem som potteskjulere.

Safe to say, at papirsposerne har mange “formål” i deres korte liv. Dette bevidner en  hurtig Pinterestsøgning på “le sac en papier” (se bare hér). Hovedsageligt bliver poserne brugt til det livsnødvendige formål at; opbevare gavepapir, tapet og uophængte plakater. Rigtig mange har også valgt, at lade en hæklet bamse titte op af posen (den SKAL være en hæklet). En hel del stakkels grønne potteplanter og blomster har også fundet vej ned i papirposens mørke. Det lader også til, at folk er meget glade for smide plaider ned i den. Der er også en enkelt, som har valgt at opbevare sit barn i en af dem og en kat. Men den største trend by far, er nu at bruge den brune papirspose til INGENTING! Helt eventyrligt mange vælger simpelthen, at lade den brune pose stå aldeles tom og pynte i den ene monocrome styling efter den anden. Nogle vælger sirligt at bukke kanten ned, så det brune papir viser sig, imens andre lader posen stå helt stift uden buk. Det er lidt sjovt, fordi det er lidt unødvendigt :P

Anyways fjollet omtale, kan også være god omtale og det kan jo være at nogle af jer længes efter papirposer, da I simpelthen ejer for meget gavepapir eller bare har for meget gulvplads. Så hermed lidt links til de mange variationer, som er til salg hos fine Cahetu ;)

Håber ikke jeg træder nogle papirpose-elskere over tæerne… der er også meget godt at sige om særligt dem fra Be-Pol: at de er lavet af genbrugspapir ;)

Le sac en papirer fra Be-Poles i hvid kan købes her og brun her.

Pose med prikker fra Tellkiddo her.

Pose med bjørn fra Tellkiddo her.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

 

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

3 kommentarer

  • Sara

    HA! Jeg har præcis samme tanker som dig. Til at starte med troede jeg at de havde en eller anden skjult magisk funktion, som jeg var den eneste der ikke havde gennemskuet. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det eneste magiske ved dem; er deres evne til at få folk til at hive penge op af lommerne :wink:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha! Jeg synes faktisk de er ret pæne, men 100 kr er måske liiiige i overkanten ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Overspringshandling

      Ja det er virkelig FORRYKT :P

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

◊ Mit efterspurgte spejl - Billigt Hos Bahne