◊ Must have - Men hvor i Kbh ?

◊ Smart & Stemningsfuldt: A Table Story

 photo E97B4394-154B-455D-AE34-DD6B77E73128_zpswdlrs8fu.jpg photo C6233796-E0EF-4A37-BA76-0E7E2C0E8F6A_zpslqkihtb6.jpg

 photo E71D82E0-4CD5-489A-AEE9-AB1287DB4173_zpsq8ltckqj.jpg

For 2 uger siden besøgte jeg Finders Keepers Apartment Store No.9 på Jagtvej her i Kbh. (I kan se billeder fra den inspirerende lejlighed, hvor alt interiør var til salg og lavet af danske designere, lige hér). Konceptet er også på vej til Aarhus og Odense ;)

Det første jeg spottede i lejligheden og straks måtte fumle med for at vende på hovedet, (for at tyde et logo eller en signatur), var keramik tallerkenerne fra ovenstående billede. Jeg strøg straks over til “værtinden” for at spørge hvad de kostede, fordi de skulle med mig hjem på tørreloftet, med det vuns!!!  Svaret var desværre nedslående; keramikken var nemlig ikke til salg. Men skuffelsen, blev dog hurtigt afløst af en forklaring på hvorfor de ikke er til salg og af en glædelig introduktion til et eminent koncept, ved navnA Table Story“.

A Table Story er et Købehavnerbaseret firma, der beskriver sig selv som dedikerede stemningsskabere og historiefortæller, når det kommer til at dække smukke borde til både store og små begivenheder. Kort fortalt, er de et service-udlejligningsfirma  – men med et langt større ambitionsniveau end blot at sørge for, at du har noget smukt at spise af til din særlige begivenhed.
A Table Story kan hjælpe med, at skabe smukke bordopdækninger til alle slags begivenheder, med udgangspunkt i udvalget fra deres inspirerende katalog  – bl.a. de føromtalte keramik tallerkener. Tallerknerne er nemlig speciallavet af Keramikkerne Aage og Kasper Würtz (KHwürtz) til A Table Story – so that’s why, jeg nu ikke kan have fornøjelsen af dem herhjemme, bøv.

Værtinden (jeg ved virkelig ikke hvad jeg ellers skal kalde hende) fortalte mig, at A Table Story opstod, som følge af, at en ejerne, havde forbandet svært ved at finde et serviceulejligningsfirma, der havde andet at byde på, end det gængse hvide keramik, da hun skulle holde sit bryllup. Det må man da kalde, at tage sagen i egen hånd ;)

Det skønne bestik er i øvrigt også værd at nævne – det er fra Cutipol og fra serien “Goa”. Kærestemanden syntes det var edderflot og blev da ligeledes skuffet da han blev fortalt, at serien ikke var til salg, men ligedeledes var en del af “A Table Story” – MEN MEN MEN, “Goa” kan faktisk købes via Cutipol egen hjemmeside og behøver derfor ikke kun at være til låns ;) De fås i både sølv, guld, guld/hvid og guld/sort.

Anyways – til jer der har et bryllup, en fest, en fødselsdag, en dåb, en konfirmation eller bare gerne vil give veninderne en middags totaloplevelse, fear no more: I er ikke længere nødsaget til at købe nyt service for at få noget unikt, smukt og anderledes på bordet.

Jeg kender ikke til priserne, men på hjemmesiden kan jeg læse mig frem til, at kuvertpriserne afhænger af ideer, visuelle tanker og af antallet af kuverter.

 photo 5D35B216-5E03-4A08-A807-871AE6DCA4B9_zpss6fsp7yx.jpg//Jeg er i øvrigt ret pjattet med spisebordet designet Anne Brandhøj //

 

4 kommentarer

  • Altså, jeg har tallerkener fra noget der hedder Würtz herhjemme, som ligner middagstallerkenerne virkelig meget. Det kan du købe hos Skjalm P, bare liiiiige så du ved det :-) Jeg har middagstallerkenerne i den der mørke grå, og små frokosttallerkener i en mørkere (næsten sort) udgave, i præcis det der rå lidt plettede udtryk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Overspringshandling

      Fantastisk – TAK fordi du skrev Mille:) Jeg så godt at KhWürtz forhandler til Skjalm P. Men jeg troede bare ikke at de tallerkener ville være næsten magen til. Wohooo.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej piger
    Jeg har meget længe ønsket disse håndlavede tallerkner. Men hvor ligger Skjalm P. henne?

    http://www.bydianawi.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Overspringshandling

      Lige ved Magasin her i Kbh :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

◊ Must have - Men hvor i Kbh ?