◊ Den Smukkeste Middag i Kbh.

◊ Nem Croque Madame Opskrift

 photo 30D075B2-A116-41B1-A28B-D5F811415A00_zpsackzggvr.jpgJeg kunne spise en Croque Madame hver morgen (men sundt er det jo desværre ikke) og selvom det er eddernemt at lave, så tror jeg ærlig talt ikke, at jeg har overskuddet når vækkeuret ringer kl. 5:30, de fleste morgener.
En Croque Madame er ALTID mit første valg når jeg er ude og føjde den før kl. 12 – hvis den er på menuen vel og mærke. Her i København kan man bl.a. få en killer Croque Madame på Café Auto på Griffenfeldsgade 22 og på Granola på Værnedamsvej 5. Jeg må sige, at min egen opskrift er mindst lige så god – hvis ikke bedre, fordi jeg kan tillade mig at være fuldstændig uhæmmet med ostesovsen ;P

Ingredienser 2 personer:

  • 2 Æg
  • 4 skiver brød
  • 100 gr. revet Emmentaler
  • 2 dl mælk
  • 1,5 spsk smør
  • 1 spsk hvedemel
  • 1 god klat sennep
  • 2 tomater i skiver
  • 4 stk. skinke / Hamburg ryg
  • Purløg klippet til pynt
  • salt/peber

Tænd ovnen: 200 grader (ikke varmluft).

Ostesaucen: smelt smøret på mild varme. Pisk melet i og tilsæt mælken lidt af gangen, indtil massen begynder at “fortykke” lidt. Kom 80 gram Emmentaler og sennep i og rør rundt til alt osten er smeltet. Smag til med salt og peber (evt. muskat). Se min super pædagogiske video, med konsistensen af ostesaucen i bunden af indlægget;)

Samling af Croque Madame: kom godt med ostesovs på den skive brød der udgør bunden af din Croque Madame. Kom 2 stk. skinke og tomatskriverne på brødet og påfør endnu et lille lag ostesovs. Kom topbrødet på. Påfør et tyndt lag ostesovs og drys med det resterende revne Emmentaler. Stil i ovnen  12-15 min.

Lav 2 almindelige spejlæg imens “brødet” er i ovnen. Slut af med placere et spejlæg på toppen af hvert brød og drys med Purløg.

Man kan med fordel lave Croque Madame 2 dage i træk og gemme resterne af saucen i køleskabet ;P

 photo A5AA0B1F-C5C1-4F99-AD4F-19437859E73F_zpsbghu4og7.jpg// All you need // photo F42CBE3A-A0DC-47BD-BDAC-C3BEF90578DC_zpsusu6xujw.jpg// Tid til at være oste-uhæmmet… //
 photo 6C627B6E-5386-4FD6-AB11-79290BCA8DA1_zpssvyqylo4.jpg// Kærestemanden kan ikke lide ost,  så jeg har smurt hans brød med smør og sennep  //
 photo 4BE0D5A0-0AC1-4378-929F-F982D1D4BFE4_zpsveojudwc.jpg// Bon appetit //

 

1 kommentar

  • MUMS!!!! Den skal da prøves i weekenden! For dælen det ser lækkert ud! :)
    Tak for opskriften!
    kh. Pennie

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

◊ Den Smukkeste Middag i Kbh.