Tag i Jægersborggade i dag

Glimt #6

 

Processed with VSCOcam with t1 preset

Weekenden har været præget af virkelig meget arbejde og på en eller anden forunderlig måde lykkedes det mig at lave hele 5 DIY’er, der alle ser dagens lys i løbet af den næste uges tid. Pladespilleren kørte for fuld skrue og jeg hev fat i et værktøj, som jeg ikke har rørt siden sløjd i 4. klasse. Duften sender mig direkte tilbage til den tid.

 photo E2D15866-0866-48A8-975C-E89F820DCEBD_zpsfyuturp7.jpg


Det billede er taget for snart en uge siden på Wythe Hotel i New York og det sige ALT om hvordan min hektiske søndag morgen IKKE var. Min tro kaffemaskine, som virkelig har gjort tro tjeneste de sidste 4 år, har brygget sit sidste sorte guld. En helt forfærdelig morgen når man er kaffoman. Øj jeg har det hårdt hva’ .

 photo 1F475ACB-C2C3-45B4-8DC5-461096B566B0_zpsnatwzlm0.jpg

Jeg har fået blomster tilsendt der er afstemt efter Sadolins nye farvekollektion, hvilket virkelig er en sød ide. Jeg elsker jo små “buketter”, så jeg splittede den store buket op og endte med 6 små. De kunne ikke alle stå på skamlen der fulgte med (malet med farven Cotton Candy). Men nu har alle lejlighedens rum buketter i de fineste farver. Bliv inspireret af de nye farver fra Sadolin hér ( Sponsoreret af Sadolin).

 photo B2A8CACA-E981-4323-ACBF-0D6733D38693_zpsglh4op4d.jpg

Jeg har endelige fået købt min længe ønskede potteskjuler fra Anthropologi. Jeg slæbte den fra New York igennem alle 8 stater og den overlevede helt uden skrammer :) Lille bjørn og venner kan købes hér.

 photo 06D2EBF5-E101-40BE-B3D6-075965854A13_zpsk03uu7wn.jpg

Jeg fik pakket min kuffert helt ud og opdagede disse fine kort, som jeg helt havde glemt, at jeg havde købt (se dette indlæg for online shoppelink). Den dag vidste jeg ikke, at min kaffemaskine sang på sidste vers…R.I.P. kaffomat <3.

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

4 kommentarer

  • Sidsel

    Jeg følger trofast med dig, og bliver ofte inspireret af dine indlæg. Dog kun sjældent jeg læser indholdet – udelukkende pga dit valg af font. Åh gud hvor jeg hader den. Det kan du gøre bedre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Overspringshandling

      Hej Sidsel – tak for kommentaren:P Det er pudsigt nok noget jeg virkelig har overvejet at ændre gennem et stykke tid. Har du nogle font-tanker – hello font-guru ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Font-guru

      Font-guru er jeg næppe, omend titlen er lækker. Jeg ville holde mig fra seriffer, da de – særligt på skærm – nedsætter læsehastigheden. Helvetica er berømt for at kunne vække tillid hos modtageren af et brand, og mon ikke du kunne finde en variation, som kan matche din personlige æstetik. Som jeg i øvrigt finder enormt fin!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Overspringshandling

      Hey Font Guru…jeg har nu fået nyt design og ny font :D Håber den er læsevenlig? Jeg er i hvert fald skide glad for den! :p

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tag i Jægersborggade i dag