Vinderne af Dan Isaac Wallin Plakater (Sponsoreret)

◊ Tilbage fra en vild Roadtrip i USA

 photo EB6044F5-FD9D-446E-82C8-B9BF2171DAD9_zpszqwk7z9e.jpgBillede fra Wythe Hotel i Williamsburg New York. Værelset havde den fineste udsigt ud over Brooklyn.
 photo 06d89c72-a38b-4450-8267-a8533147fb38_zpsx9axq1ex.jpgSmoky Mountains i Tennessee…så eddersmukt!

Så er jeg tilbage fra mine 9 dage i New York og min roadtrip i Sydstaterne, der blev efterfulgt af én enkelt dag mere i dejligste New York. Delta Airlines valgte nemlig, at smide os 4 danskere på et fly et døgn senere, fordi de havde sat ind med et mindre fly. Det tog vi i stiv arm og bookede os ind på mit favorit Hotel i Williamsburg: Wythe Hotel – som VIRKELIG er lækkert indrettet (jeg laver et indlæg en af dagene med mine billeder derfra).

Det har været de mest fantastiske uger. Fra fest og ballade i alle 9 stater, til hyttetur i bjergene med hot tub og Moonshine drinks på altanen, til næsten at blive spist af en bjørn i køkkendøren, til at tresspas’ på en religiøs tosses grund (fordi vi ville se verdens største træhus) og gå i panik da der kom en bil. Til at blive jagtet af en psykopat (sandsynligvis også morder) i en Dodge på en øde rasteplads der bugnede med døde dyr (inklusiv et kranie af Frank fra Donnie Darko) til at blive brændt af Poison Ivy på benet og kysse på den Originale Delorean fra Back to the Future. Til at sidde på vores hotel i New York og overveje, hvorfor man var vild med Mark Owen fra Take That, der på fjollet vis valgte at dele sin facetime chat med alle i receptionen. Til at køre i de fineste landskaber og til at have kørt til Florida KUN for at tisse, men i stedet blive angrebet af edderkopper fra helvede. Langt over 4000 billeder og dobbelt så mange minder…woooaaa det var vildt.

I er rigtig mange der har spurgt på min IG: Frk.overspringshandling om jeg ikke vil lægge rute, detaljer og omkostninger ud. Og dét kan I tro at jeg vil – der kommer et indlæg snarest (når vi selv har overblikket).

Bloggen har næsten stået helt stille lige siden jeg tog afsted og I kan bande på, at jeg har en masse kreativt klar jer. Det sitrer i mine fingre for at komme i gang og allerede i dag har jeg tømt Panduro for materialer…glæd jer.

 

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg
   

1 kommentar

  • Camilla

    Kom det indlæg om turen nogensinde? Syntes jeg ventede på det uden at det dukkede op :) og kan i hvert fald ikke finde det :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinderne af Dan Isaac Wallin Plakater (Sponsoreret)