Nyt i soveværelset: JUNA Sengetøj

Indretningsopgaven for Ebay : Sådan gik det

 photo 2891C90A-C88A-4BCB-B86D-B45EC1A196B9_zpsop7jrvm1.jpg

Jeg har virkelig haft travlt på det sidste; travlt med at være sygeplejerske på alle tider af døgnet og med at indrette nogle af Ebay’s herunder DBA og Bilbasens lokaler med DBA fund. Men NU er lokalerne afleveret og alt ser ud, som jeg kun havde kunnet drømme om og turde håbe på.  er mere end tilfreds og projektet har fået stor bevågenhed på international plan. Men det er skisme også blevet mere end exceptionelt flot! Med sit strejf af  “New York”– hvor klassiske design møbler møder rå elementer, mødes man af en kreativ atmosfære i lokalerne, der understøtter den nordiske minimalisme. Trivielle formelle kontorlandskaber hører fortiden til – Ebay’s nye kontorlokaler er nu spække af historie i form af genbrugsmøbler :)

En af årsagerne til at jeg netop sagde ”jah” til denne indretningsudfordring, var det faktum at projektet indeholder et stærkt statement, nemlig: ”genbrug”. Personligt er jeg en stor fortaler for genbrug og herhjemme har ca. 70 % af vores møbler været ejet af andre. Udover at være et opgør med forbrugerkulturen (den såkaldte ”køb-og-smid-ud-kultur”), så er genbrug, som vi lærte det og som mange af os unægteligt kedede os over i folkeskolens biologitimer, fantastisk givende for miljøet. Når levetiden på ting forlænges, er der mindre affald der sendes til forbrænding og der spares på ressourcerne idet færre varer skal produceres. En anden givende fordel er, at der er penge at spare, når man køber genbrug!

 photo F8033247-E380-43F4-962F-0F6F72807DA6_zpscbiisebu.jpg photo 0E91F784-52A1-45D8-9282-0078A9631324_zpsubxt2k4a.jpg
Lige præcis det med “at håbe”, har været et af nøgleordene i denne indretningsproces. Når man handler på DBA, er man afhængig af udbuddet, men man er også i ukendte menneskers vold. Man er afhængig af at mennesket bag den ønskede stol, bord eller gulvlampen får svaret. Man er afhængig af, at de får tjekket deres mail/tlf, at de husker at vende tilbage, hvis en anden potentiel køber melder fra, at de husker at svare igen, når de har fået godkendt/afslået prisreduktionen hos konen og ikke mindst, at de får pillet deres annoncer ned, så snart deres vare er solgt. Særligt det sidste kan være en ekstrem ærgerlig fornemmelse. I har muligvis hørt om en “narre-P**”, men “narre-møbler” ER VED GUD DET VÆRSTE. Det hele er dog en del af charmen, når man handler ”personligt”. Fordi, hold nu op, hvor har jeg dog mødt mange fine og spændende mennesker under dette projekt.

På Paludan bogcafé hyggesnakkede jeg med et vældigt rart menneske og hans kaffeven. Dette i forbindelse med, at han skulle sælge mig sin røde Cobra telefon. Her erfarede jeg, at jeg er et såkaldt “hybridmenneske”, set i lyset af min jobførelse.
I indre København blev jeg budt på en tiltrængt espresso – faktisk to, da jeg skulle hente et By Lassen bord. Pludselig sad jeg der, i et ukendt menneskes køkkenkrog og vendte “fredags-viben”. Jeg havde på ingen måde tid til at sidde der, men det var nu skønt med et “time out”.
I den smukkeste lejlighed på Frederiksberg fik jeg fat i daybed’en, efter at have bombarderet den stakkels kvindes telefon og mailboks, fordi jeg SKULLE bare have fingre i den daybed! Damen arbejder for Fritz Hansen – så jeg var underforstået havnet i et sandt mekka af lækre designmøbler. I Magstræde skulle jeg hente den fineste istandsatte Københavner Lampe. Ind trådte jeg i den smukkeste 2 plans lejlighed, med hems og altan – AV der var fint! I den perle bor Tobias, som står bag Tingfinderen og som snart åbner vinbar & interiørforretning i ét (Der kommer et indlæg for sig omkring dette – fordi det bliver et sted der skal holdes øje med af flere grunde). Jeg har mødt lige så mange mennesker, som der er blevet købt ting ind… der kan næsten skrives en roman på baggrunden af de møder.

Dette indretningsprojekt har virkelig været en spændende opgave, som jeg uden at tøve ville udføre igen – alene for at gå opdagelse i min egen by, møde nye mennesker og ikke mindst for at kunne gå på daglige skattejagter igen på DBA. Jeg savner faktisk lidt de daglige “gip” det gav, når man fik en besked fra sælger. Og så savner jeg mine daglige samtaler med Louise fra bloggen Mortilmernee – hun var den bedste og sødeste assistent i verden!

Hvis det har interesser, så kan I læse hvordan det hele startede i dette indlæg.


Senere i aften kommer der en DIY på istandsættelse af den gamle gulnede Panthella, som jeg købte til lounge området.

Torsdag udkommer der en lille triologi, med en rundtur i hver af rummene, krydret med lidt proces billeder :)
 photo C4CAE934-3EC3-4B78-A690-482E0B8067D6_zpstfjo5mf6.jpg

Louise og jeg – overtrætte den sidste dag store indretningsdag.

Indlægget er markeret som sponsoreret idet der foreligger en aftale om at jeg vil blogge om processen.

   

2 kommentarer

  • Hvor ser det bare hamrende fedt ud. Godt klaret! Glæder mig til at læse mere om projektet i de kommende indlæg :)

    // http://www.moonlitmadness.dk
    p.s. det lyder helt alvorligt som en roman, jeg godt gad at læse :b

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg gad mega godt se en liste over alle de ting i har indkøbt evt. Priserne for det! Som privat dba bruger, har jeg flere gange oplevet at skulle afgive bud og man vil jo ikke fornærme med en for billig pris og omvendt er jeg meget tit i tvivl om hvad ting er værd :-) så det har stor interesse med en opsamlingsliste af indkøb og meget gerne noget om værdisætning og det der med at “prutte om priserne”

    Så fedt et projekt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt i soveværelset: JUNA Sengetøj