HAY TRAY

Københavner Favoritten #1

Processed with VSCOcam with hb1 preset

I søndags, trods snue og en fluktuerende smagssans som følge heraf, hev jeg kærestemanden et par gader op af vores gade – til Griffenfeldsgade, hvor vi skulle spise frokost på FætterFætter. Jeg har ofte siddet på Café Auto, kigget over på FætterFætter og tænkt at jeg skulle udvide min horisont og prøve noget andet end min sædvanlige Croque Madame (Se min opskrift her). Så NU skulle det skisme være! Den sidste date inden kærestemanden tager prærie-ekspressen til det mørke jydeland for at holde jul, skulle fejres med en ægte 80’er spise : TOAST ! På FætterFætter har man nemlig viet livet til at skabe eddergode toasts!

FætterFætter er fantastisk hyggeligt indrettet, servicen fantastisk og toastne eminente! Jeg fik en  “Good Morning Sunshine” menu  til små 95 kr. og en lækker hjemmelavet Lemonade.  I menuen  får man en “Good Morning” toast med et perfekt pocheret æg på toppen og en yummi  “Avocado Goat” toast – hvor geden virkelig smagte af noget (jøsses, der serveres meget “smagløs ged” i København).  Til menuen serveres kaffe ad libitum, som var lige i den tynde ende, men drikbar (Jeg vælger at tro, at det var et uheld).
Da jeg havde indtaget mine smagsbomber af virkelig pæne “madder”, fik jeg serveret den sidste toast i menuen: en “Honey Butter Cinnamon”. Fy, den var god, sød og perfekt at runde menuen af på!

Kærestemanden var lige så begejstret, han havde nemlig forestillet sig toast a la dem der klemmes sammen i et “jern”. Ikke ondt ord om præfabrikerede pariser- eller cowboytoasts her fra! Jeg bliver helt nostalgisk når jeg nærmer mig en sportshal, hvor der dufter af de gane-skærende sataner. Det bringer mig direkte tilbage til tiden med gymnastikpigerne & håndboldtræning – 80’er barnet er lykkelig!

Så endnu en perle til mit Nørrebro – jeg er vild med det. Jeg kommer igen!

 photo 953ECB67-1498-4A49-8FE3-67E41AFC483E_zpsyzrcfoxd.jpg
 photo b5f310d0-8e86-426a-8391-844688c644fc_zpsztkx3d6z.jpg// Højtbelagte findheder //

 photo f6738495-b0c4-4033-b411-c955ad0dbe91_zpsfluk1jsu.jpg photo ff1_zpsfojcjo12.jpg// Honey Butter Cinnamon ven…//
 photo AF54F894-5327-4365-A509-B7E5C0EA193C_zpswlzwvu8q.jpg

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HAY TRAY