Vores Nye Daybed

Vores Bolig uden Filter (Sponsoreret)

Bloggere og Instagrammere har ofte et ry for at fremstille deres liv som værende helt og aldeles perfekte – det har der været adskillige debatter om i årenes løb, så jeg hopper eksemplikaferingen over.

Boligbloggere er æstetikere, vi styler og dimser løs, nogle mere end andre. Vi kan VIRKELIG godt lide at tage billeder – gode billeder, med flotte vinkler og virkelig pænt lys. Intet er ved gud overladt til tilfældighederne; By Lassen stagen er på mirakuløsvis altid nulret fri for stearin, puderne står perfekt, Kinfolk ligger crispy på sofabordet, blomsterne er friske, plaiden ligger perfekt henslængt (COME ON, det har ingen præsteret i ét ”kast”) og så er der til og med ikke et skide støvkorn eller en nullermand at spotte i miles omkreds. HOLD NU KÆFT….

Vores Tørreloft ligner bestemt ikke noget taget ud af et Boligmagasin til hverdag! Da jeg i går åbnede det nyeste magasin fra norske Vakre Hjem & interior, hvor vores hybel har indtaget hele 9 sider (inklusiv en dobbeltside med vores stue, a la hesteplakaterne i Wendy), grinte jeg lidt. Lidt ligesom jeg har gjort det ved alle de andre boligreportager. Fordi, selvfølgelig bor vi ikke så “stramt” og så forbandet rent og stylet.

Men det er rigtigt nok, at rod ikke er det jeg bruger det meste af min ”sendetid” på af vise jer. Mest fordi jeg ikke tror, det har jeres interesse at se mine uvaskede kaffekopper eller vores vindhekse af kattehår.
Men dét er der altså: hårtørreren bor i sofaen fordi jeg ofte beslutter mig for klare tørringen imens jeg ser Crime Tv, make up vatpinde finder jeg virkelig mange steder (jeg begriber det ikke), gamle og grimme gulve har vi også (se bare længere nede i indlægget), tapet der skaller og buler – tjek, savsmuld på gulvet (jeg saver nogen gange lidt, når jeg ikke orker at gå ned i værkstedet), tørrestativer står permanent på kryds og tværs og pyntepuderne bor for det meste på gulvet…. jeg ku’ blive ved.
Intet her er perfekt og det viste jeg jer også på IG i sommers og i december (se billedet nedenfor). Sammenlignet med billedet der kommer liiige nedunder, så må der siges at være lidt forskel (Billedet er fra Boligmagasinet i Maj ’15). Til mit forsvar (se nu begynder man allerede at undskylde… hah hvor er jeg god), så var den bombede spisestue resultatet af en travl december, med rigtig mange sygeplejerske-arbejdstimer og mange photokampagner der skulle skydes. Men spisestuen har faktisk også set sådan ud i januar… det skete vidst en gang eller to, måske 3 gange.
Travlhed er noget vi alle mærker til i perioder, det er lidt et vilkår i livet for mange mennesker og for mig der betyder det ekstra meget rod. Så næste gang du får dårlig samvittighed over at børnenes overtøj stadig ligger på gulvet og flyder eller at opvasken har ventet i 2 døgn, så husk at din vise favorit boligblogger heller ikke altid kan følge med og hun har ikke engang børn!

 photo Skaeligrmbillede 2016-02-04 kl. 19.54.40_zpsmfenrwob.pngDet er imponerende ikke :)
 photo Skaeligrmbillede 2016-02-04 kl. 19.59.21_zps4vdnbz8a.png
Samme rum, andet look :)

 photo Home_zps7mrpod9f.jpg

Flot gulv ikke ? Jeg elsker det patinerede look :p Billederne er taget med en halv dags mellemrum og billedet af stuen er ikke photoshoppet, der er blot skruet op for “Fremhævelse” på IG.

Faktum: Rod avler endnu mere rod, fordi af en eller anden årsag bliver det legitimt at rode, når først der er rod – i hvert fald i mit hoved.

Bloggere og andre medie-delende-darlings eller i hvert fald undertegnede, er ikke så boligtjekket, som de små glimt der bliver delt med omverdenen, ofte får det til at fremstå som. Jeg har nogen gange KUN LIGE tørret støvet af den del af sofabordet, som jeg fremviser på IG – doven, det kan jeg skisme også være også uden at være tidspresset.

Ford sætter i deres nye reklame fokus på det uperfekte perfekte liv og jeg synes ærligt talt at den er ret sjov og genkendelig i mange aspekter af mit eget liv :)

Jeg vil til slut lige opfodre jer alle til, at dele et par billeder af jeres uperfekte perfekte liv på instagram med #perfektudenfilter – så kan vi alle lige få et godt grin og lige klap’ hesten lidt,  når vi bliver stressede over naboens overskuds-jeg.

Indlægget er sponsoreret af FORD.

   

2 kommentarer

  • Anja

    Hvor er dit smukke spisebord fra? Og tak for et befriende ærligt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frøken Overspringshandling

      Haha Tusind tak :)
      Bordet er fra Ilva’s Genbrugsserie “Lormont”. De fører den ikke mere, men man kan være heldig på Trendsales og DBA :D

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores Nye Daybed