VORES TØRRELOFT

Få dit IG Billede i et Efterårskatalog

20. juni 2016

Annonce indhold photo bahne1_zps6tvlzj8r.jpg

For en lille måned siden tullede undertegnede rundt i Københavns Nordvest kvarter sammen med en håndfuld vanvittigt talentfulde og kreative mennesker, for at style billeder til Bahnes fine Efterårskatalog. Location var den virkelig smukke og rå restaurant Tribeca NV – fuldstændig ideel til de produkter der skulle styles.

Nu er jeg jo hverken uddannet journalist, interiørkonsulent eller noget i den genre – jeg er faktisk ”bare” en sygeplejerske, der har begavet sig selv med den flotte titel: ”boligblogger og selverfaret boligstylist”. Rimli’ selvfed, hvis jeg skulle sige det, men ikke desto mindre er det jo sandt :P. Men når alt kommer til alt, så bunder mine billeder og dermed min erfaring, ligesom alle jer andre bolig- og modeglade Instagram-entusiaster i ”hjemme-billedknipsning”, langt væk fra vilde kameraer med indbygget billedredigering og hvor perfekt belysning og location ikke er en ubetydelig faktor. Realiteten er oftest som følger: undertegnede liggende på et kattehårsbefængt gulv, liggende skråt henover spisebordet/en stol eller siddende mast ind i et hjørne for at få ”det hele med”, alt imens man ”underholdes” af lange irritationsmomenter over lampelys og skyggekastning eller mangel på samme – akrobatik på højt niveau!

Og det er faktisk lige præcis alle jer instagram-akrobater jeg nu vil råbe op – fordi et par stykker af jer har nu muligheden for at komme med i Bahnes Efterårskatalog! Alt I skal gøre er, at fremvise jeres stylingtalent inden for fashion og/eller boligstyling og anvende hashtagget #bahnekatalog på Instagram.

Et top kvalificeret team vil efter d. 30 juni, hvor konkurrencen slutter, udvælge de bedste billeder til kataloget og blandt de indkomne billeder vil der bliver trukket lod om et gavekort på 2.000 kr. til Bahne.

Jeg glæder mig til at se jeres inspirerende billeder og husk at I kan deltage med lige så mange billeder som I har lyst til.

 photo bahne 2_zps7rthwcfa.jpg

    Leave a Reply