KØBENHAVN VORES TØRRELOFT

DIY: Boho Kvast & Pom Pom Guirlande

9. december 2016

INDLÆGGET ER SPONSORERET

 photo E12BCBF1-ED0D-475F-ACB6-2D2DD8EF8BB3_zpsf0u4tnk0.jpg
 photo EE321EC7-859A-49FD-A890-904A1A59AB74_zpsz3qjxgrs.jpg

Mit krea-paradis Panduro Hobby udfordrede mig i denne uge til at lave lidt julepynt og som altid er jeg ikke helt den traditionelle type. Men det betyder så også at julepynten kan blive hængende lang tid efter påske 😛

Dette er første Jule DIY ud af 2 – den anden udkommer senere i dag og indeholder selvfølgelig planter. Og der kommer skisme et par mere i weekenden 😉

Der er nok en del af jer som vil hævde at denne guirlande ALDRIG har set noget der bare minder lidt om “jul” – og det er også fair nok… ret fair faktisk. Farvene er ikke just “julede” og som med så meget andet af min julepynt, så skal man skisme kigge længe og ikke mindst FORGÆVES for at spotte så meget som et julehjerte, en nissehue eller endnu værre: EN NISSE. Jeg har nemlig ikke et synderlig fantastisk forhold til nisser, ligesom jeg heller ikke har en velbegrundet historie, som understøtter nisse-angst. Jeg elsker dog Nissebanden – men kun den I Grønland er “den rigtige”: JAH, I Grønland. Det har jeg lært at sige efter at være blevet korrigeret af samtlige af mine grønlandske patienter de sidste 2,5 år 🙂

Sidespring… tilbage til guirlanden, fordi dét jeg egentlig vil sige er, at jeg holder mest af diskret julepynt. Indrømmet så kan jeg gå fuldstændig i selvsving i Magasins Julestue, men jeg synes nu alligevel at den lidt mere afdæmpede og organiske julepynt passer bedre ind hér på tørreloftet – og så elsker jeg hvis det har en snert af “boho”.

Havde jeg valgt traditionelle julefarver eller evt. valgt “frost” nuancer, var guirlanden klart blevet mere højtids agtig. Så det er klart et tip til jer, som gerne vil have en guirlande der oser af jul. Personligt synes jeg dog at der er noget julet over kvaster, pompom’er og ikke mindst bjælder – og så kan farverne være lige meget 🙂

Nu hvor guirlanden er færdig har jeg tænkt at min 4-årige niece evt. skal have den i julegave. Tanken er, at den skal hænge over hendes seng, hvilket jeg tror bliver vanvittigt fint – så må jeg se om hun dømmer “julet” eller ej 🙂

Guirlanden er faktisk rimelig groft inspireret af en mexicansk guirlande, som jeg så i en amerikansk webshop – men som jeg på trods af min begejstring, på ingen måde var klar på at smide i indkøbskurven, prisen taget i betragtning. Så derfor besluttede jeg mig for at lave min egen og det var faktisk en ret smal sag.

TIP:

  • Drop at klippe rebet op til en “3 lags” guirlande og pynt i stedet hele rebet og brug den som én lang guirlande på juletræet eller i loftet.
  • Lav en festlig nytårs guirlande ved f.eks at udelukke pompom’er og bjælder. Lav evt. kvasterne i crepepapir 🙂

 

 photo 2F93A58D-BC46-4914-9277-6186E0BDE081_zpses42rtny.jpg

Herunder følger nu en guide til guirlanden, som ca. tog mig 5 timer at lave med lidt hjælp fra kærestemanden, som fik et lynkursus i Pompom-lavning 🙂 Det var faktisk rigtig hyggeligt at sidde med – Elmer lå på spisebordet og ventede på at der skulle tilfalde ham en pompom og med lidt rødvin i glassene, er jeg næsten overbevist om at kærestemanden også syntes det var hyggeligt.

Al’ materiale er fra Panduro Hobby, som så belejligt ligger ganske tæt på hvor jeg bor – og de har vitterligt ALT!

Materiale

  • Garn i de farver man ønsker. Man bruger ikke så forfærdelig meget garn til 1 pompom.
  • Pompom kit
  • Broderi Garn. Et “bundt” giver 1 kvast
  • Reb
  • Bjælder
  • Guldsnor
  • Store og små guld ringe
  • Sekundlim

 

 photo E7BC1A83-E791-4802-AF39-44A185BE9B2E_zpse3fmbn06.jpg photo D7433547-28C6-476E-8203-E37A585D1D1E_zpsjwzrjl1e.jpgPomPom Kittet man ikke kan undervære – jeg husker dog at min mor brugte en gaffel og/eller pap som pompom-skabelon i “gamle dage”. Det er altså muligt at lave det uden et kit – der ligger flere guides på Youtube

Sådan laver man en PomPom

Ærlig talt findes der ikke noget nemmere end at lave pompom’er, specielt ikke hvis man køber et pompom værktøj. Jeg valgte et kit til 109 kr. som giver mulighed for at lave pompom’er i 4 forskellige størrelser. I min guirlande har jeg brugt 3 af størrelserne – de 3 mindste.

Jeg vil simpelthen undlade at komme med en guide til hvordan man bruger kittet, fordi der følger nemlig en illustreret guide med i pakken. Dét jeg dog kan fortæller jer er, at når jeg brugte den mindste “pompom-skabelon (den grå)” så viklede jeg 3 lag garn omkring den, for at få den ønskede fylde. Ved de 2 andre størrelser (den røde og sorte) viklede jeg 4 lag garn omkring –  dvs. 2 ture tur-retur.

Pompom’er er som sagt meget nemme at lave. Det tog mig ca. 6-7 min. at lave én, da jeg lige havde fået lidt træning. Så nu har I en motivator til jeres kærestemænd/koner som skal motiveres til lidt pompom-arbejde – det hjælper at gøre det til en konkurrence 😛

TIP:

  • En skarp saks er et must. Brug evt. en neglesaks.
  • 2 farvede pompom’er laves ved at bruge hver sin farve på de 2 halvdele af skabelonen.
  • 3, 4, 5 … -farvede pompom’er laves ved at binde en ny farve på den farve man er igang med at vikle rundt – simpel as that.
  • STRAM ALT hvad du kan når du skal have snoren ind mellem de 2 dele. Ellers risikerer du garn-konfetti.

Sådan laver man kvaster

Jeg har fundet en ret nem og måske lidt doven måde at lave kvaster på – men det “gør jobbet” og så tager det til og med kun få minutter at lave en enkel.

Det skal man bruge:

  • En pakke broderi snor ( 17-29 kr.)
  • En lille guld hoop
  • Guldsnor
  • Sekund lim (jeg havde kun super lim :P)
  • Saks

 photo BCAA5D9A-855F-48A4-997E-BD704DC8689D_zpspnbpl4qn.jpgFjern papiret fra snoren og klip et stykke snor af, som måler ca. 2 gange “pølsens” længde. Læg snoren dobbelt og placer guldringen i midten.

 photo 8718D0F6-BAD8-409C-A511-2426CA61BBFB_zpsaogqryfq.jpgPlacer midten af “pølsen” oven på guldringen.

 photo 992E7AB6-5199-4ABD-99EF-B7D1F5445136_zpsvqw9pnxr.jpgBind en dobbeltknude.

 photo 42AB538C-814A-4FDE-9BE8-57CCD90A2E3C_zpss1jx71rk.jpgBuk “pølsen” på midten.

 photo 91E2E76E-9D7F-446D-B38D-88F71CAC5E04_zps6uyoxwtf.jpgVikkel guldsnor rundt til det ønskede look er opnået.

 photo DA93AE6C-E292-48D8-9026-DAD06E7D0354_zpsornflkle.jpgBind en knude på guldtråden, klip bunden af kvasten op og afslut med lim, dér hvor du bandt en knude.

Sådan laver du selve ophænget

Ophænget består af 3 stykker reb, 2 store guldringe, guldsnor samt sekundlim.

Jeg klippede rebbet i følgende længder:

  • Øverste reb: 110 cm.
  • Midterste reb: 130 cm.
  • Nederste reb: 150 cm.

 photo 71673FEF-7E65-4566-96C5-900374D5B483_zpsp82locv4.jpgStik enden af rebet igennem guldringen, buk rebet og vikkel guldsnor stramt omkring, på samme vis som med kvasterne. Afslut med lim på knuden. Dette gøres med alle 3 reb, i hver ende.

 photo 0B0C394B-3971-4484-B7CF-5F9CD8FAA6B1_zps13tvsbqi.jpgOBS: fastgør de 3 reb i guldringen i den rækkefølge som de skal hænge.

Påsætning af Pynt

Nu kommer det sjove: pyntning af guirlanden og det gøres nemmest ved at hænge den op helt udstrakt, som man ønsker den skal hænge. På den måde får man en meget bedre ide om helhedslooket, og det bliver meget nemmere at opnå balance i guirlanden, der hurtigt kan blive skæv, hvis den tynges for meget på visse områder.
 photo 88138422-bbd4-4dcb-925f-4382d3f87d08_zpsrladl8vl.jpg

Jeg startede med at binde pompom’erne på med en enkelt “ustrammet” knude – dermed kunne jeg nemt flytte pompom’en igen.

Kvasterne og Bjælderne blev fastgjort med en dobbeltknude guldtråd.

FÆRDIG

 photo FF7158F9-8413-4D5D-BFF9-DA1C6AE1891C_zpsq4p8ie4s.jpg
 photo D71AF408-3528-4800-9A8A-E3E5B3D033BF_zpsj6aejrga.jpg
 photo 7E4D7D85-E472-47D1-AB58-82AEC51F1A94_zps8dzim7tr.jpg
 photo 991201F8-9AB1-42F4-A3CA-BFC8FC54F216_zpscucbnrnm.jpg

  • Reply
    Laura
    13. september 2017 at 22:21

    Åååh de billeder gad jeg godt se, kan det fikses? 🙂

Leave a Reply