Jeg er Blæredygtig

Måttegodter & andre (ir)relevante ting om bloggere

xxx

1. Jeg kommer sådan til at smile når bloggere kommer en Chanel taske i deres “Weekly Wanties” eller “Drømmekøb” collage og SURPRIIIISE dagen efter bruger de 3 – 4 posts på at tease til: “What’s in the box“. En hel føljeton kommer der ud af det. Jeg bliver så imponeret :P

2. Jeg har det yderst ubekvemt med centreret blogtekst! Det kan næsten holde mig fra at læse et givent indlæg. Jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan – det er indrømmet apart!

3. Vi og jeg siger “Vi”, fordi det er mig selv inklusiv… vi ELSKER at instagramme, Instastorie eller snappe: “på vej til et vigtigt møde” #hemmeligtmøde, #ifårdetsnartafvide #excited! Jeg elsker det, samtidig med at jeg også synes at der er helt fantastisk irriterende når andre gør det. Men det er mest fordi jeg er så pokkers nysgerrig.
Jeg har læst kommentarer fra folk, der synes at en unavngiven blogger skal holde op med at “blære sig” og “lade være med at være så vigtigt” og slap af “du er jo bare blogger”. Nogle gange kan jeg da også om mig selv tænke; “så slap dog af, du er på vej til at drikke kaffe med en kunde – du er ikke på vej til en UNICEF kongres“.
Men helt ærligt, ik´ ? Hvis man nået til et punkt, hvor man har kunder eller hvor man er kunden = så laver du forretning, TILLYKKE – det er sgu da sejt!!  Kast med serpentiner, glimmer og palietter – klap dig selv på skulderen og hold dig ikke tilbage, med at fejre dig selv, liiiiige op i snotten på andre! Det kan vi danskere generelt godt blive bedre til at gøre, samt være mere rummelige over for at andre gør. Jeg tror virkelig at vi ville være et langt gladere folkefærd, hvis vi roste os selv lidt mere HØJLYDT. Altså jeg overvejer eksempelvis at spise kage senere, fordi jeg i dag fik underbukser på SELVSTÆNDIGT –  på under 2 minutter (til jer der har undgået mine utallige Stories: jeg har lige pådraget mig en flot spiral fraktur på venstre ben).

Men uanset, så er der naturligvis reklame og “real life situationer” som jeg billigere og andet hvor jeg tænker “arrrgh stop dig selv”. Men hvem er jeg i bund grund til at dømme hvad andre har lyst til? Så overordnet: Fuck it – Flunt it! Store som små ting, så længe du er glad og ikke sårer andre! Det smitter… måske også dem “i for små sko”. Så længe man har sin troværdighed intakt – så gi’ den gas!

4. Bloggere er det folkefærd der spiser brunch aller pænest! Jeg evner det ikke: jeg smasker æg, pølser, pandekager, ost, salat, skyr op på én tallerken – det smager bare bedre! Jeg går aldrig mere end én gang i buffetten – det er så derfor, at i sjældent får andet end et uinteressant billede af min kaffe.

5. Bloggere der har deres “About Me” tekst skrevet i 3.persons fortæller – Jeg synes det er lidt sødt, fordi jeg kan ikke lade være med at tænke at de selv har skrevet den :)

Eksempel:

“Copenhagen Wilderness er en personlig boligblog skrevet af den kreative fantastiske Juila. Hun er inkarneret møbel-lover og er bedre end alle andre til at sammensætte farver og teksturer. Juila vil frem i verdenen og har igennem sine 4,5 år som blogger opnået utrolig meget succes og så har hun lært, at dét at poste billeder af sig selv er instagramselvmord  for en boligblogger. Men Juila er en rebel og skider på at følgertallet daler; “It’s my way or the highway” – siger hun. Juila er desuden skytte, glad for gluten (men det er hendes krop ikke) og så elsker hun at drikke kaffe til acaibowls, imens hun sidder under bruseren” med et Kinfolk magasin”.

6. Jeg bliver en smule forarget når folk særligt på IG, skriver og spørger om jeg er gravid. Det betragter jeg som en smule uskik at gøre – jeg henviser her til Emilys  indlæg “Tak & Tone: potentiel graviditet” og til at jeg altså bare godt kan li’ kage.

7. Måttegodter – Perk no.1 ved at være blogger! Eller?

Hvad er en måttegodte: mit ord for en reklamegave efterladt på dørmåtten af et ninjabud, ofte med et PR Bureau som afsender. (jeg ved godt at det lyder som noget andet…).
Jeg er stoppet med surprise måttegodter – da de for mit vedkommende var 98 % “Ikke noget for mig” og dermed et kæmpe ressourcespild. Det var helt fjollet, hvad jeg kunne finde på min måtte. Så jeg har for længst  “afmeldt” eller lavet særaftaler med bureauerne. Nu kontakter de mig inden de sender mig noget. Men det sker alligevel, at nogle nye reklamefolk i branchen smider mig en pakke. Det er en anelse creepy faktisk – jeg mistænker en PR Mafia, hvor der forhandles adresser!

Set fra et ressourcemæssigt, men også fra et økonomisk standpunkt (skat) er det fuldstændigt hul i hovedet, at modtage ting man ikke kan bruge. Jeg omtaler kun ting, som jeg selv bruger, ønsker mig og som jeg kan stå ved. Igen: hello troværdighed!
Lad os sige, at jeg på min måtte modtog en kasse kanelnødder. Hvem siger jeg kan lide nødder i kanel? Hvem siger at jeg synes firmaet har nogle værdier, som jeg gerne vil smide navn til og hvem siger jeg overhovedet har tid eller lyst til at blogge om kanelnødder? Måske jeg er allergisk overfor nødder? Eller kanel? Lad være med at sende mig kanelnødder uden at spørge mig!

Arhj det bliver for meget, det der PR gave-ræs!

Real life story: jeg fik på et tidspunkt tilsendt flere pakker tamponer, uden så meget som en opfordring til at lave DIY projekt – ikke engang en tampon-uro ! Som tamponproducent ville jeg være ærgerlig over at bruge penge på at sende sådan en pakke til en BOLIGblogger! Et tamponindlæg mellem pyntepuder og keramik? Det er skævt!

8. À propos måttegodter…

…jeg oplever at en del bloggere, har svært ved at mengilerer rundt i forbrugerombudsmandens råd  (det har vi andre også) – der er nemlig gråzoner, hvor ting virker ulogiske – hovedsagligt fordi forbrugerombudsmand ikke helt selv ved, hvad branchen går ud på. Men uanset, så tager en god portion bloggere skyklapper på ift. måttegodter. Det er dem der har holdningen: “jeg har ikke selv bedt om lige dén pakke, ergo har jeg ikke indgået aftale med bureauet om at reklamere for den, ergo kan jeg poste produkterne, uden at gøre læserne opmærksom på, at det drejer sig om  spons./reklame” . Arrh come on!!!! De fleste har med 99 % sandsyndlighed sagt “jah”, til at komme på ” PR Listen” på et eller andet tidspunkt – ergo er du gået med til at modtage reklame (mm. du selvfølgelig er offer for PR Mafiaen).

Umiddelbart så mener jeg, at det er let at hitte ud af, om det man har stående på måtten er reklame eller ikke. Hvis afsenderen er et reklame/branding/PR-bureau – uanset om du har sagt “ja tak” eller ej, så DET STADIG reklame! PR bureauerne sender ting ud i håb om omtale = REKLAME – og altså ikke fordi de vil være flinke og spare dig for den næste tur i Fakta eller Matas ;). Føles det som reklame, så er det nok reklame.  Så mit råd til bloggeren hold dig  Markedsføringslovens §4: : “En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.”  – hah og den kan man så også tolke lidt på. Det er ikke nemt!

9. Sidevisninger – er det et ømt punkt ?! Hos nogen “JAH”. Det kan være lidt tabu at tale om, fordi det siger noget om hvor god man (kan) være. Her på BD har vi nogle virkelig seje bloggere, der trækker sidevisninger, jeg kun kan drømme om. Går jeg op i sidevisninger ? Det er næsten et helt indlæg for sig – men jah og nej vil jeg sige. Jeg screenshotter mine pæne tal nogen gange – er det skørt ? Er mine “tal” hemmelige ? Nææh! I denne måned, har jeg lavet det laveste antal indlæg i 6 måneder. Mit pæneste sidevisningstal her februar var d. 16 februar – der sagde den 93.560 sidevisninger, mit bedste unikke tal  var i går… der sagde den 19.105. Det svinger – med det går i den grad fremad med mine tal, efter en laaaaang steadystate periode. Og jeg er simpelthen så stolt over at så mange læser med og ikke mindst kigger med på IG hvor jeg har rundet 24.5oo følgere.

10. Løn...jah den kære bloggerløn. Mange bloggere oplever, at folk har en uforskammet nysgerrighed, frækhed, for ikke nævne nedsættende attitude/uforståenhed ift. det at tjene penge på at blogge. Den nysgerrighed jeg oplever, kredser mest om den uvidenhed der er om branchen. Jeg kan godt lidt forstå den “mystik” mange synes der omgiver branchen – den er jo forholdsvis ny. Men der er altså ikke et “Løn-facit” – lønnen varierer fra blogger til blogger, fra kampagne til kampagne, hvor omfang osv. selvfølgelig også er en faktor.

Ift. det at røbe sin bloggerløn. Om man er typen der siger den “højt” eller gerne vil holde den for sig selv. Jah, det er vel en personlig sag, ligesom med alle andre joblønninger. Jeg har dog et rimligt afslappet forhold til det – ikke at jeg på noget tidspunkt, har tænkt mig at lave indlæg i slutningen af hver måned og opgive min lønseddel.
Jeg arbejder 32+ timer om ugen som sygeplejerske i Regionen – den løn kan alle google sig frem til. Udover det er jeg fast lønnet pr. indlæg hos Bahne og hos Ny i byen. De 2 lønninger holder jeg dog for mig selv. Min løn som freelance boligstylist, svinger også. Her på bloggen, der svinger min løn voldsomt, da kampagner næsten aldrig udbetales i de måneder de er lavet. Og så er der perioder, hvor jeg enten ikke bliver tilbudt kampagner, eller hvor der måske bare ikke er nogen, som jeg føler for. Alle kampagnelønninger udbetales først når HELE kampagnen er afsluttet. Dvs. at der sagtens kan gå 1-3 måneder før man får lønnen for sit arbejde og det giver selvsagt nogle meget svingende lønninger. For at tage 2 eksempler, så fik jeg udbetalt 17.000 kr. i januar her fra BD, men min lønseddel her i februar siger 1.200 kr. Men nu lever jeg heller ikke af denne blog, det har jeg ikke tid til, når jeg også arbejder som sygeplejerske, stylist og samtidig leverer content til 2 andre medier. Men kunne jeg leve af det? Jah, det kunne jeg godt – men jeg ville savne kollegaer og sygeplejen alt alt for meget. Så selvom tanken om at leve lidt af det, har været der – så nej! Det er en hobby, som er blevet et sidejob, som jeg er umådelig heldig at tjene penge på. Jeg er fantastisk taknemmelig for det <3. Men det har skisme også taget mange år at bygge op.

Dem der tror at jeg tjener mine bloggerpenge på ikke at lave dagens gode gerning, de tager skisme fejl! Det er “ikke bare” 2 klik på kameraet og 5 uovervejede tekstlinjer på 10 minutter. Jeg bruger MEGET MEGET lang tid på; vinkling, styling, billeder, redigering og tekstskrivning. Jeg tager en ære i at lave kampagner og jeg gør mig umage, som bar’ pokker! Ligesom ved enhver anden opgave jeg fagligt skal løse. Jeg ER et medie i medieverdenen – og det værner jeg om og det håber jeg kan mærkes <3

11. –> Punktet der blev tilføjet EFTER indlægget blev udgivet: iiiih hahaha, altså nu bukker jeg skisme under for jeres mange kommentarer alligevel – selvom jeg havde forsvoret at jeg ikke ville. Her som jeg troede at min titel “10 (U)Relevante emner om at være blogger” ikke ville genere jeres øjne, men højest bare ville få jer til at trække på smilebåndet, sammen med alle mine andre formuleringer og misforståede danske ord! Nåh, den gik ikke! Ingen af jer har været modbydelige, I har bare været skide søde og gjort mig opmærksom på det – sådan helt tys tys. I mails, kommentarer og privatbeskeder :*

Som jeg skrev på Instagram, så blamer jeg min fantasi og det faktum, at jeg i mange af de danske folkeskole år, gik på fransk skole i udlandet. Dét er der kommet nogle spøjse ord ud af, som jeg har holdt ved (min kæreste noterer dem). Så jah, jeg er herre god til fransk og jeg vil næsten kalde mig god i det franske komma, stik modsat det danske!  Oh well…

   

12 kommentarer

  • Ida

    Jeg har sådan respekt for dit arbejde og så har du bare nogle gode værdier! Og HUMOR 😆😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Fantastisk indlæg-du er så inspirerende og sej- dyb respekt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Wilderness

      Hahaha…jeg elsker at “sej” er på igen i de voksenes rækker! Jeg bruger det selv så lifligt – og TAK :*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg er vild med din humor, og punkt 1 er spot on. Og så kaster jeg en lille smule op når x, y og z på deres wishes indlæg ret så åbenlyst kvalmende fisker efter en gave, sponsorat what ever af en given ting (det kunne være en taske) og bum 14 dage efter har bloggeren nu “erhvervet sig” tasken via butik x som nu flittigt omtales på bloggen – come on.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Wilderness

      Haha tak skal du have :D
      Der er virkelig mange kreative strategier, man kan tage brug af :) Dem der får tasken, er jeg nu ret sikker på også havde fået den, hvis de bare havde spurgt om spons. Noget for noget :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Og i øvrigt er jeg vild med dit kreative hoved som jeg synes er mega inspirerende. Keep up the good work!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg er ked af det, men jeg kan ikke benægte min sprog-nazi side af mig. 😆
    Urelevant er ikke et ord – men det er irrelevant, som er det ord du leder efter. Sorry 😆

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Wilderness

      Haha…jeg laver altid min egne ord – det er en del af min skrivestil:D
      Men jeg forstår dig! Det er præcis det der sker for mig, når jeg ser centreret tekst! Haha
      Mine kommaer sidder også som de vil!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du forstår at kaste glimmer på det ✨ jeg nyder dine indlæg! Fortsæt med det 👊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Wilderness

      TAK – hahaha! Udover det hele…tusind det betyder så uendeligt meget <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du gør det fantastisk og jeg har fulgt med i din udvikling lige siden jeg i sin tid “fandt” dig til Bahne bloggen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Wilderness

      Tusind tak Marianne, hvor er det sødt af dig at skrive <3 Jeg husker det stadig under åbningen i forretningen på Frederiksberg :D

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er Blæredygtig