Update på Betongulvet - hvad har jeg dog gjort!

7 Bæredygtige tiltag jeg har implementeret i hverdagen

4c2c8199-49eb-409a-9afb-7cd519b81c79Læs mere om “Blæredygtig” T-shirten her. Skæv fiskemund og det hele – jeg beklager lidt ;p

Jeg kunne nemt lave et blogindlæg med en masse skræmmende statistikker og svimlende procenter, der alle sige noget om indholdet af giftige og forurenende stoffer/materialer i diverse hverdags produkter. Jeg kan lire en masse tal af om CO2-udledning… tal der får de fleste til at måbe og forhåbentligt gyse! Men det vil jeg lade andre medier om for nu.
Men det er nogle virkelig skræmmende tal, med nogle virkelig store konsekvenser – så store, at jeg stadig tror at rigtig mange ikke rigtig er i stand til at føle et personligt ansvar. Problemet synes nemlig så STORT og uoverskueligt, at man ikke rigtig føler at de bitte små tiltag man gør i hverdagen, kan have indflydelse på en så omspændende lurende katastrofe!

Men venner – vi har meget indflydelse på udviklingen, at jeg nok ikke en gang selv har indset hvor meget!

Vi arbejder aktivt på, at få implementeret bæredygtige tiltag på Tørreloftet udover de gængse (men betydelige): spare på strømmen og på vandet, sortere affald og minimere madspild osv.
Bonus er også at det efterhånden ikke er særlig svært at få implementeret materielle bæredygtige tiltag i hverdagen, da tilgængeligheden er blevet større. Det er nemlig ikke lang tid siden at man næsten var nødsaget til at bestille sine bæredygtige produkter på den anden side af jordkloden, hvilket i sig selv ikke er særligt bæredygtigt.

Så nu tænkte jeg, at dele nogle af de bæredygtige tiltag vi har implementeret på Tørreloftet, med jer. Hvor mange af dem kan du tjekke af?
Der kommer en “del 2” i næste uge – las os kalde det “Bæredygtig Onsdag”:)  Det lyder måske rimelig tørt – men manner jeg synes det er et vigtigt emne!! Derudover har jeg også forberedt indlæg omkring nogle af de ting jeg gerne vil have implementeret i den nærmeste fremtid – og som I måske vil være med på også? En “challenge” af en art :)

Hvis bæredygtighed har nogen af jer en interesse, så samler jeg de “grønne” indlæg i kategorien “Bæredygtig Bolig“, hvor jeg især har fokus på bæredygtige møbler.


7 BÆREDYGTIGE TILTAG PÅ TØRRELOFTET

1 – Alle vores karklude er hjemmehæklet af min mor. Det er slut med engangsklude – mors de holder og så er de virkelig pæne. Hvis du ikke kan hækle/strikke eller ikke kender en der kan sættes i gang – så kan man vælge at købe disse bionedbrydelige karklude. Ellers kan du lære at hækle i denne  i denne Youtube video :)

2 – Vi har afmeldt reklamer og læser dem online og på APP. Du kan afmelde din reklamer her og få et klistermærke på din postkasse. Jeg synes klistermærket sender et smukt signal og jeg mener faktisk at hele min opgang er reklamefri – stolthed!

3 – Jeg bruger en drikkedunk på arbejdet, fremfor at købe plastikflasker. Jeg har faktisk lige fået en ny bæredygtig i bambus fra Not Just a bottle – den skriver jeg snart et lille indlæg om :D

4 – Ud med giftige rengøringsmidler – vores daglige rengøring klares med dette rene og pæne produkt fra svenske Pure Effect . Jeg har lavet indlæg om det her: “Tip: dette vil ændre jeres liv“.

5 – Vores nyeste tiltag er, at vi ikke længere vil bruge de multifarvede skuresvampe i vores rengøring. De er fyldt med mikroplast og holder i noget der ligner 5 minutter. Vi har i stedet bestilt disse fra Suztain! En svamp holder op til 6 måneder – imponerende!

6 – Vi bestræber os på aldrig at skulle købe/tage imod plastikposer når vi handler. Vi har derfor stofposer hængende i vores entre og i vores køkken, og så har vi som regel også en i vores tasker, til de impulsive indkøb. Selv vores pant-pose er i et genbrugsmateriale. Vi er dog ikke helt hellige – den svipser altså nogen gange med at få plastikposer med hjem. OBS… der kan være virkelig mange indkøb i en hætte, når favnen og lommerne er fyldte :P

7 – Vi har erstattet vores skraldeposer og fryseposer med disse bionedbrydelige fra Maistic. De forhandles i Coop forretninger landet over eller hos Økologisk Supermarked (Reklame: affiliatelink). Til jer med hund…Maistic laver også hundeposer. Til jord skal lort blive ;P

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg
   

6 kommentarer

  • Sara

    Mega sejt indlæg! Jeg vil helt klart kigge nærmere på nogle af de ting, du linker til. Du skal virkelig have credit for at lægge så meget energi i at fokusere på bæredygtighed og finde bæredygtige alternativer. Tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Wilderness

      Tusind tak Sara – det gør mig altså så glad :)
      Det er så svært at skrive spændende om det emne – men det er så fantastisk med alle de muligheder der er efterhånden :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monica

    Elsker det, og del gerne fremtidige planer. Det er mega spændende. 😃Herhjemme bruger vi ikke engangsklude til vores datters blevask, men de billige vaskeklude fra ikea, hjemmestrikkede/hæklede eller gamle håndklæder. Vi kom desværre aldrig i gang med de moderne stofbleer, men er blevet enige om at når den næste kommer, er det det eneste rigtige. Vi bad folk om at bruge reshopper, til at købe fødselsdagsgaver og andet, til vores datter da hun havde fødselsdag. Vi sorterer alt affald, og er ved at anskaffe kompostorm til madaffaldet. Reklamer nej tak. Vi prøver virkelig at huske alternativer til plastikposen, men den glipper lidt for ofte. Vi skralder og sørger for at støtte op om stop madspild. Min kæreste laver eller har lavet mange af vores møbler og han bytter sig til de ting vi mangler, eller finder dem rundt omkring, og sætter dem selv i orden, så de igen kan bruges. Derudover arbejder vi på at blive selvforsynende ud i grøntsager. Det er så vigtigt at tænke på miljøet og selv de mindste ting har betydning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Wilderness

      I er godt nok godt i gang :) Hvor er det FEDT og bare hele tanken om at være selvforsynende – det kribler i mine fingre!
      Og at kunne lave nogle af sin egne møbler er da virkelig en drøm!
      Reshopper vil jeg huske til når jeg forhåbenligt selv en dag får børn – så smart at man lige har samlet det i én APP!

      Det er jo lige præcis det – de mindste ting har en KÆMPE betydning! Tak for at dele, det inspirere :D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Virkelig godt skriv. Er selv m de fleste i praksis/ har faktisk haft hjemmestrikket klude de sidste 15 år😉Men er MEGA glad for dit tip om de svampe, de skal klikkes hjem i en ruf👌🏻👌🏻Ha den skønneste dag, for som du siger ALT hvad vi gør, gør en forskel✨✨

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Wilderness

      Ih tak – det er jeg så glad for :D
      Du har været på forkant længe så – det er ret sejt! De er skide gode de svampe og så holder de bare helt fantastisk godt!!!!
      En fin fin dag til dig også! Og tak for at dele!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Update på Betongulvet - hvad har jeg dog gjort!