14 ting der hitter i blogland

Et lille Bitte Badmøbel til Københavner badeværelset

sr45-1Det her lille bitte snedker badmøbel fra SkabRum, er simpelthen så lækkert og yndigt at jeg må dele det med jer. Hvorvidt man er indehaver af et mindre badeværelse eller et hvor man kan strække armene, UDEN at røre minimum 2 parallelle vægge  – det er underordnet, det er stadig helt vildt flot! Særligt udført i den gyldne bambus , som på billedet herover.

Tanken har strejfet mig;  hvis jeg fik en lillebitte vask som denne, så kunne jeg måske lige squeeze et lille bitte badekar på løvefødder ind (rygtet siger at IKEA har lanceret et). Jeg er ikke så lang, med mine 160 cm, så bare et badekar hvor jeg lige kan krølle mig sammen. Puuuh det kunne være rart…

Vores badeværelse er ikke stort, men det er største jeg har haft  i de år jeg har boet i Danmark (I kan se det her og her). Badeværelset har bestemt heller ikke de meste ideelle opbevaringsmuligheder, da både vaskemaskine og kattebakke tager en stor bid af pladsen under vasken. Og lige netop opbevaring på badeværelset, er noget vi gerne vil  kigge mere på, enten i slutningen af året eller til næste år. Jah, desværre må det vente. Vi skal aller først have søsat og færdiggjort de andre projekter i lejligheden…og de hober sig op for tiden. Hvad startede som KUN nyt gulv og gulvlister er blevet til nye døre og spartling af samtlige vægge.

 I kan læse mere omkring vores bolig projekter i kategorien “Projekt Bolig Opgradering 2017

Selvom vi gerne ville opgradere ALT lige nu, så er vi nød til at afvente at vores nye gulve bliver lagt, da vi naturligvis går og frygter nogle uforudsete udgifter – og de er bestemt ikke usandsynlige. Vi bor jo i en bygning der snart fylder 150 år og alt er skævt og ikke sådan helt “up to date” – og det er virkelig pænt sagt. Men det er en del af charmen – jeg kunne vitterligt aldrig bo i noget nybyggeri. Eller jo, det kunne jeg selvfølgelig godt, men jeg vil noget helst bo i noget gammelt, hvor intet er i vatter…

sr09eSelve badmøblet og vasken koster 8.800 kr. imens at spejlet med de charmerende tapsamlinger og den indbyggede hylde koster 3200 kr. badmøblet bygges både i eg, røget eg, bambus eller som hvidlakeret, hvor eksemplet på det øverste billede er udført i bambus. I kan se de øvrige modeller her.

bad-armatur-messing

Jeg har som bekendt en svaghed for messing og jeg ville derfor elsker et sådan armatur. Men da vores kun 1 år gamle brusesystem fra Grohe er udført i den mere almindelige “sølv” version, så tænker jeg at det vil komme til at se fjollet ud. Jeg er dog slet ikke i tvivl om at vores faldefærdige armatur fra Damixa i køkkenet, skal udskiftet med et lækkert vandbesparende i messing, når den tid kommer. Prisen for armaturet på billedet er 2.200 kr. inkl.  bundventil aka. vaskens prop;)

 

 

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

14 ting der hitter i blogland