Hjemmelavede rå køkkenhylder i Kalmar træ

En opdatering på vores soveværelse og søvnen

Annonce for Dunlopillo

dunlopillo_balance_box 7

dunlopillo_balance_box 6Nu har vi testet vores nye Dunlopillo seng i næsten små 4 uger og det affødt en hel masse tanker. Tanker om vores nye søvnkvalitet, men selvfølgelig også nogle meget stereotypiske boligblogger tanker omkring indretningsmæssige tiltag, da sengen jo er større end vores gamle seng og dermed stjæler plads, i vores i forvejen lille soveværelse.

Hvis I missede mit første sengepost, hvor I kan se sengen i en “au naturel” udgave og dermed se hvor pæn sengen faktisk er – så kan I se det lige her :)

2. Mærkbare Forandringer

1. Det var faktisk først i sidste weekend at jeg bemærkede det… bemærkede at jeg ikke længere startede mine morgener med et nyseanfald! Det har jeg gjort så ufattelig længe;  3-4 morgener i løbet af en uge, nåede jeg knapt at sætte mig op i sengen før jeg præsterede 4-8 nys. Nærmest på kommando faldt de. Jeg har længe skudt skylden på min arbejdsplads’s dårlige indeklima – at luften er tør som tvebakker. Lejligheden og støvet fra vores mange byggeprojekter har også fået skylden. Der var også en lang periode, hvor jeg var bange for at mine nyseanfald var udløst af de planter vi havde i soveværelset eller af Elmer, der nogen gange sover i vores seng. Parfumer, ansigtcremer, vaskepulver og alt muligt andet er også blevet forsøgt udskiftet og udelukket. Ingenting hjalp… jeg nøs videre!

Hånden på hjertet, så nyser jeg virkelig ikke mere om morgenen! Overhovedet!

Om det skyldes at vores nye Dunlopillo seng er lavet udelukkede på naturmaterialer, at den er allergivenlig og åndbar eller om vores gamle seng bare var helt og aldeles uhumsk i det skjulte – det skal jeg ikke kunne sige. Jeg ved bare, at jeg ikke længere får vækket kærestemanden, forskrækket Elmer eller gjort mig selv helt ør.
dunlopillo_balance_box 5

dunlopillo_balance_box 42. Jeg nævnte i mit sidste senge blogpost, at jeg havde lidt skrubler omkring hvorvidt jeg havde truffet den rigtige beslutning ift. sengens hårdhed. Jeg oplevede nemlig, at madrassen var en smule hård mod min ryg.
Både jeg og kærestemanden havde besluttet os for madrasstyrken “fast”. Men tvivlen om hvorvidt min “banehalvdel” skulle have været en  “medium styrke” meldte sig. (I kan læse om vægtgruppe og sengestyrke i mit blogpost her).

Jeg valgte dog at vente de optil 4 uger, som tommelfingerreglen dikterer, det tager for at kroppen at vende sig til en ny seng.

Jeg kan nu konstatere at det nok var følelsen af ny, anderledes og fremmed seng, som gjorde at min krop protesterede.

Og det er især blevet tydeligt for mig her de 2 sidste dage…

De sidste 2 nætter har vi nemlig sovet i en seng, magen til den vi havde før vi fik vores “Balance Box“.
Der ER forskel – kæmpe stor forskel! Vores nye seng er jo ikke noget nær “hård” sammenlignet med det “bræt” vi åbenbart lå på før :)

Jeg har sovet skønt og endda i gennemsnittet mere både før og efter nattevagter. Måske det er et tilfælde? Jeg ved det ikke! Men i så fald er det et pudsigt tilfælde, da jeg i 7 år ikke har kunnet sove før eller efter nattevagter. Og nu har der da sneget sig 1,5-3 timer ind hist og her!

Men jeg fastholder alligevel lidt, at jeg måske godt kunne tænke mig at sengen var blødere – sådan hotelblød I ved. Men jeg ser det an og så bliver det også sjovt at komme hjem om 2 dage og mærke hvordan vores seng føles, nu hvor vi har været væk fra den i 4 dage. :)

dunlopillo_balance_box 3Størrelsen – gør 20 cm en forskel ?

JAH!!! Er I vimmer: 20 cm gør HELE forskellen.. haha! Jeg var struck over det i mit sidste senge blogpost og jeg er det altså stadig! 20 cm mere seng, gør alverdens! Jeg forstår godt børnefamilier, der argumenterer for en opgradering til 180-200 cm seng er lig med et nyt liv! Det er jo helt vildt hvor meget sådan et lille stykke på linealen gør for ens soveposition og dermed søvnkvalitet!

Men…

De 20 cm mindre i soveværelset medførte at de gamle natborde blev for tunge og klodsede at kigge på. Det var som at hele gavlen blev mast sammen. Det er ikke pænt når alt pludseligt står så trangt. Jeg efterlyste derfor tips til natborde på Instagram og I kom med virkelig mange gode tips – virkelig! Mange ideer som jeg virkelig godt kunne overveje og vil overveje for fremtiden. Men jeg fandt en fin, billig og bæredygtig løsning: bambus-skamler på DBA! Jeg fik 2 stk. for 300 kr. og jeg var henrykt da jeg en aften vinkede kærestemanden afsted på cykel for at hente dem lidt længere ude på Nørrebro. Da jeg halvanden time efter vågnede inden min nattavagt, stod de klar –  lette og organiske! Helt perfekte!

Skulle vi gå hen og blive trætte af løsningen, så kan de altid tjene som planteopsatser eller lignende ;)

Make it work :)

dunlopillo_balance_box 2

dunlopillo_balance_box 1

Nye tanker om soveværelset

Soveværelset har det lækreste store vinduesparti som jeg ELSKER. Der gik ikke lang tid fra vi flyttede ind i 2009 til vi malede vinduerne sorte, hvilket har givet vinduet det lækreste fabriks lignende touch. Vinduerne stjæler dog ligesom sengen en del plads, så den eneste opbevarings mulighed der er i rummet er den modsatte gavl, som har fuldstændig samme tagindfald, som det ved sengen – i kan måske fornemme væggen der falder ind over sengen på billederne her indlægget :) (også fjollet at jeg ikke lige fik taget billeder af det øvrige rum).

Jeg synes det er helt fantastisk hyggeligt, men det er klart udfordrende på skabsfronten, når man har så meget tag :) Tanken er derfor at vi skal have bygget nogle skabe til hele den gavl – måske vi kan gøre det selv ?! I må gerne tippe hvis har nogle gode tips, billederne eller måske kender nogle som ikke skal have en bondegård for det . Det skal ikke være fancy – bare funktionelt og simpelt.

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg
   

7 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavede rå køkkenhylder i Kalmar træ