GLIMT #12

Lidt om en “efter arbejde” rutine jeg har

zipp-1-3Det er søndag og jeg har snydt og skrevet indlægget i forvejen, da jeg helt nøjagtig ved hvad dagen kommer til at byde på. Sådan nogenlunde i hvert fald. Den står først på en dagvagt på Lukket Intensiv, efterfulgt af 20 minutters meget bogstavelig “hoved-oprydning” / “time out”  herhjemme med musik og en obligatorisk kop kaffe, inden at den rigtige oprydning går igang. Det er nu sådan jeg fungerer bedst – at jeg lige “zoner ud” mellem ikke-job-liv og “job-2-livet”. Vinduerne herhjemme skal pudses, gulvene støvsuges og puderne rystes. I morgen mandag får vi nemlig besøg fra Jylland, hvor der skal filmes en lille bitte smule, imens der udvælges design og farver. I kan se med i morgen på min Instastory (@CopenhagenWilderness ), hvis I er blevet den mindste smule nysgerrige.

Det her med at rydde op i hovedet efter lang arbejdsdag er noget jeg virkelig prøver at fastholde mig selv i. Om det har været en god vagt eller en af de mere krævende – det er underordnet, fordi det hjælper lige at få sorteret ud i dagens oplevelser – at få dem skubbet tilbage på arbejdet eller få smidt dem “helt ud”. Jeg er fuldstændig overbevist om, at det medfører at jeg er mere nærværende i alt hvad jeg foretager mig herefter. Og sikke et privilegium at have tid til! Det ved jeg udemærket godt, at alle langt fra har. Men jeg har det – og jeg værdsætter det!

zipp-1-2Jeg poster ofte Stories fra mine “time outs“, hvor musikken altid er det bærende element. Og I er altid så søde og har spørgsmål til sangene. Det er ofte musik i genrene: Nordic Folk, Americana Folk, Indie, Ambient og Akustisk. Så nu har jeg simpelthen lavet en lille playliste, med nogle af de sange, som er rare at akkompagnere “hoved-oprydningen” med og samtidig få boostet kroppen med endorphiner, som flere undersøgelser understøtter at musik gør. Musik gør os glade!

For tiden spilles tonerne på Zipp højtaler fra Libratone – et smukt stykke dansk design, som gør det muligt at streame absolut alt på 360 grader, hvilket sikre at lydbølger sendes ud i alle retninger og når hver en krog. Og er de 360 grader ikke nok til at spille alle rum op med. Så gør “Multi-room” funktionen det muligt at have op til 6 højtalere til at spille sammen – f.eks kan man så have en højtaler til at stå i køkkenet og en i stuen.

zipp-1-5Udover en virkelig fin lyd og en batteritid på hele 10 timer, så er jeg vild med at det er muligt at købe tilbehør til Zipp’en. Man kan nemt skifte coveret, samt håndtaget ud og altså tilpasse højtaleren ens hjem og humør. Jeg er lidt lun på tanken om kombinationen af et Uld Cover i enten farven “Salty Grey” eller “Almond Brown” og et brunt læder håndtag. Jeg tror det vil blive ret fint, med den sorte base, som vores “Nordic Black” Zipp har.

libratone-colors

zipp-1-17

zipp-1-15

zipp-1-16

I finder min Playliste lige her:

zipp-1-14

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GLIMT #12