Rullende Fortov Etikette

Når 9 år er for længe at vente…

Reklame for Skiltemax

berlin-1-25

8 år og 6 måneder skulle der gå før vi fik sat i et dørskilt på vores hoveddør! Det er saftsuseme da lang tid at tage tilløb for at få fikset en lille detalje, som egentlig gør hjemmet så meget mere til “et officielt hjem“.

Et dørskilt er en udgift vi har skubbet, mest fordi vi troede det var rasende dyrt. Fordi sådan husker jeg det fra mine gamle lejligheder; at det var noget af et greb i lommen at få basket et messingskilt på døren.
En anden detalje, der også har været med til at forlænge processen “med at tage sig sammen” er, at vi jo heller ikke mere får leveret post til døren i etagebygninger. Det har altså ikke været et must, at have vores navne på døren. Og sådan har vi det egentlig stadigvæk! Så vi har valgt at få lavet et “Tørreloft” skilt, hvilket vi synes er virkelig hyggeligt at komme hjem til, nu hvor vores hjem har heddet sådan, lige siden ejendomsmægleren fortalte os om hjemmets fortid i 1860’erne.

Dørskiltet har vi designet hos Skiltemax. Det tog os cirka 10 minutter at vælge materiale til pladen, udvælge fonts og størrelse. Og så tog det 3 dage at få leveret, med dertil passende skruer! Nemt, nemt, nemt og slet ikke lige så besværligt og langtrukken som jeg havde forestillet mig.

skiltemax

Både Allan og jeg var enige om at vores besættelse af messing, skulle føres helt ud til der hvor hjemmet officielt starter. Fonten var vi også enige om ligesom at vi syntes det var lige dele plat og “det helt det rigtige” at vores kat Elmer også skulle skrives på skiltet. En ting vi ikke var helt sikre på, var hvorvidt der skulle en streg under vores navne. Vi valgte dog at gøre det og det generer nu mit øje en lille bitte smule. Så det ikke er usandsynligt at dette skilt bliver flyttet ud på Køkkentrappen og at vi laver en ny bestilling hos Skiltemax om noget tid. Et skilt lig vores koster 361 kr. og forsendelsen er gratis.

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rullende Fortov Etikette