Parisiske Bistro Møbler - Guide

Mine 4 seneste køb i Okker

På det seneste er jeg gået en anelse besærk med at købe mig alverdens bløde ting i farven okker (et knapt så fint navn i øvrigt). Det er ellers virkelig længe siden, at jeg sidst har haft en gennemløbende farve i næsten alle rum. Men okker er simpelthen så fin, sammen med alle mine grønne planter. Så nu begynder det snart at tage overhånd. Lidt ligesom med planterne! Faktisk så meget, at jeg også har været nede i mine lokale farvehandel, for at hente farvekort. Jeg går nemlig stadig med tanker om at male loftet i entreen a la i Finn Juhls Villa på Ordrupgaard. Det kunne være en lidt fin detalje, selvom vores entré i forvejen er ret mørk. Jeg holder jer opdaterede :)

Ganske tilfældigt er hele okker-baduljen erhvervet hos HM Home. De gør det altså godt med den fine farve! Så nu tillader jeg mig lige at smitte jer med min okker glæde og viser jer, hvad jeg har listet ned i kurvene.

Min nye Morgenkåbe i hør, gør mig altså lidt glad at vimse rundt i på fridage.

Faktisk er alle de 3 farver, som morgenkåben kommer i helt fantastisk fine. Jeg ærgrer mig faktisk lidt over at Allan ikke er en “kåbe-mand”. Den grå ville pynte ved siden af min. Mon gæstekåber ikke kunne blive en ting? :)

Decisions decisions…

Vi har lige købt nyt sengetøj i hvidt hør i IKEA. Så jeg holdte mig tilbage hos H&M og købte ikke hele det fine hør sengesæt i okker (se det lidt længere ned i postet).. Jeg begrænsede mig til 2 pudebetræk, som lige giver et lille diskret “Okker-løft” i soveværelset <3.

Hvidt sengetøj er selvsagt fuldstændig latterligt at erhverve sig, når man har en grå, evigt fældende, Norsk Skovkat, der sover i sengen! Men point for min optimisme!

Pudebetrækket i vasket hør

Sengesættet i vasket hør, der ikke kom med hjem.

Badehåndklæder i Bomuld og badehåndklæde med kvaster.

Når nu jeg er ved det…mine plantekrukker fra Sikvan er der egentlig lidt “okker” :P

For en lille måned siden købt jeg nye pudebetræk. Desværre har de dem ikke på webshoppen mere, men de har disse der minder lidt om dem: Lignende pyntepude 

2 kommentarer

  • Louise

    Så fint! Men hvornår laver hm gardiner i okker, spørger jeg bare…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Wilderness

      Hørt!!!!! Hahaa…det er faktisk et spørgsmål jeg også gerne vil have besvaret! Umiddelbart så må lyset igennem den farve, være det fineste :D <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Parisiske Bistro Møbler - Guide