Ny Interiør Butik kommer til København

4 dage i den Vest Svenske Skærgård

Reklame Visit SwedenFor to uger siden tilbragte vi 3 nætter i den Vest Svenske Skærgård – blandt tusindevis af små øer, charmerende fiskelejer og små landsbyer. Her boede vi både på en gammel fiskekasse fabrik, turned design perle, og i en gammel romantisk villa. Turen bød på en cykeltur i de fineste naturområder, hvor vi besøgte en skulptur park der lagrede mit kamera med de vildeste billeder! Og så kom vi helt tæt på naturen, da vi sejlede i Kajak på både åbent hav og mellem Skærgårdens smukke klippeøer. Dette og meget mere, imens vi spiste os gennem Vest Sveriges mageløse spisekammer af både fisk og mange kager… og selvfølgelig var vi også forbi nogle helt unikke trætophuse, som man selvfølgelig kan booke.

 

OPLEVELSER PÅ VEJEN TIL SKÄRHAMN

Torsdag morgen kørte vi tidligt afsted, da vi rigtig gerne ville ind forbi det gamle Kallbadshus i Varberg (ligger syd for Göteborg). Vi missede det nemlig på vores road trip sidste år, til min helt store ærgelse! Vi anede nemlig ikke at det fandtes før en brochure på vores Göteborg hotel afslørede, at vi havde befundet os mindre end 2 km fra den, kun adskilt af Varberg Fæstningen. 

Kallhusbadet er bygget i orientalsk stil i 1903 og rummer en café og to saunaer, som man kan varme sig i før/efter man har hoppet i havet. Den ligner næsten et helt fatamogana! Det er SÅ ubeskriveligt smukt!

Sidste år tog vi forbi Varberg, for at besøge det smukke gamle fyrtårn Subbe. Man kan altså snildt kombinere fyrtårn, fæstning og Kallbadet. Og har man rigtig god tid på vejen op til Vest Sverige (Bohuslän området), så vil jeg anbefale, at man starter med at køre op til Vankraftværket  Yngeredsforsen. Her finder man nemlig det fineste naturområde med et lille vandfald, der “falder” ned i en dal. På vejen videre til Varberg vil jeg foreslå, at man spiser frokost eller Fika på Strömma Farmlodge, som jeg har skrevet om i dette blogpost. Det er simpelthen det fineste og mest charmerende landsted, der både huser en café, et B&B, en vintageshop og en separat interiørbutik.

For øvrige tips og billeder fra Yngeredsforsen og Varberg området, kan I finde inspiration i mit blogpost her.

Fyrtårnet Subbe & gårdspladsen på Strömma Farmlodge.

Kallhusbadet var desværre lukket, da vi var forbi. Sådan kan det gå når man er en earlybird på en hverdag. Er man så heldig at aflægge åbningstiden, så skulle deres vaffler smage helt fortrinligt – også hvis man ikke bader :)

 

PÅ VISIT I SKÄRHAMN PÅ ØEN TJÖRN

Omkring middagstid ankom vi til den lille fiskerby Skärhamn på øen Tjörn – Sveriges sjette største ø. Her spiste vi en helt aldeles udsøgt frokost på Restaurant Vatten, der ligger med den skønneste udsigt til vand, klipper og himmel.

Under ordlyden “Simpel og ærlig mad“, fik vi serveret det lækreste fisk vi længe havde fået. Generelt for hele denne tur i den vest svenske, har jeg kun at sige; “spis fisk“! Også selvom du måske er fiske-skeptiker til hverdag! Fisken er exceptionel frisk og tilberedningen har de altså bare styr på “deroppe“. Det var ikke svært at forstå hvorfor det store glaslokale der ligger i forbindelse med Nordiska Akvarellmuseet, på et splitsekund blev fyldt til bristepunktet! Udover at maden er fortræffelig, så er udsigten og atmosfæren heller ikke til at blive gal på.

Smørstegt Torsk til mig og dagens fisk til Allan.

Pastinak is med jordbær og honning.

Vejret var ikke lige til en dukkert, men havde det været, ville et spring herfra altså have været sagen. Jeg kravlede selvfølgelig op og var både ved at miste solbriller og fodfæste i blæsevejret.

Badebroen finder man lige ude foran Restaurant Vatten.

Til museet hører 5 hytter/gæste studier. Både morgen- og aftenlyset må være helt fænomenalt med den udsigt! Hytterne lejes primært ud til kunst og akvarel interesserede og de kan bookes her, hvis man synes at man hører til målgruppen :)

 

PÅ CYKELTUR I DEN VEST SVENSKE NATUR

Efter frokosten, kørte vi ned på det lokale Turistkontor og hentede to lejecykler. Vi skulle nemlig ud cykle en + 24 km tur (i alt) i stiv modvind, til Pilane Skulptur Park! Vi kunne sagtens have valgt at tage bilen, men man oplever altså mere fra cykelsadlen og tanken om at cykle igennem skov og charmerende vådområder på en mere eller mindre vindskæv gangbro (se billeder herunder), trak i enden mere i os, end vinden gjorde.

Vi endte naturligvis med at cykle forkert, hvilket som altid bidrager til “ud på eventyr” følelsen. Men det er en del af charmen når man bevæger sig på stier, der ikke er inkluderet på telefonens “satellit kort”, og hvor signalet i tide og utide forsvandt. Så vi var glade for, at vi havde pakket lidt proviant, på trods af den store frokost.

Jeg kunne fylde blogpostet med fine billeder fra cykelturen, men jeg har i forvejen svært ved at begrænse mig. Så jeg holder mig stærkt tilbage :)

Jeg skal hilse og sige at man skal have tungen lige i munden når man cykler her i blæsevejr! Faktisk vil jeg råde til at man trækker cyklen, med mindre man har brug for et lille adrenalin kick.

Vi tager den svenske Fika tradtion (kaffe+kage) MEGET alvorligt, når vi er i Sverige! Og kanel- og kardemommeboller on the go i naturskønne omgivelser mellem Skärhamn og Pilane, kan anbefales. De fleste tankstationer forhandler dem, hvis man ikke lige kommer forbi en bager. Og de smager altså helt vildt godt alligevel! Det gjorde vores i hvert fald ;)

 

PILANE SKULPTUR PARK

Lige da solen endelige peakede på himlen, gjorde vi et holdt på stien for at se hvor langt vi var fra skulpturparken. 300 meter sagde Google Maps. Vi stolede af gode grunde ikke helt på vores satellitkort og vi syntes heller ikke, at vi kunne spotte andet end nogle huse i nærheden. Men det var kun lige indtil vi kiggede ud i horisonten og vi fik øje på Anna!!! Mystiske og fortryllende Anna!

Der, overskrevs på vores cykler, blev vi stående… og måbede! Og så måbede vi lidt mere!

Et stort hvidt kvindeansigt tittede op fra det store og rå klippelandskap – Anna. Det så helt surrealistisk ud! Jah, faktisk så det Photoshop’ed! Men hun passer jo ind – lige dér! Hold op det var modstridende! Men fint! Så pokkers fint!

Da vi havde måbet nogenlunde færdigt. Cyklede vi videre og lod os fortrylle af hele Pilane Skulptur Park, der sammen med vores eget Louisiane Museum er udnævnt, af The Guardian, som en af Europas 10 bedste skulptur parker.

Jeg har helt bevidst valgt ikke at dele alle skulpturene med jer, da jeg synes at man skal opleve dem “for første” gang i deres smukke omgivelser! Man skal forberede sig på en unik oplevelse, hvor kunst, natur og historie flyder sammen og skaber en helt særlig stemning! Og så er jeg vild med, at der ingen “stier” er i parken. Man går hvor man har lyst og man oplever fra de vinkler, man selv finder interessante (og fremkommelige).

Anna er 14 meter høj og er lavet af den spanske skulptør Jaume Plensa. Hun har stået her med hendes sagelige udtryk vendt mod havet i 3 somre. Indtil videre står hun kun her, denne sommer med. Så skynd jer at planlægge et visit! I øvrigt er jeg sikker på at hun “skovbader” på japansk. Det gjorde jeg også sidste måned, da vi boede i uldhytter i Skåne. Det kan I læse mere om her, hvis I er nysgerrige efter at vide, hvad det er for noget. For at gøre det hele lidt mere “skørt”, kan jeg tilføje at skovbadning overhovedet ikke involverer vand!

Holding on af Maria Miesenberger og Change of direction af Hanneke Beaumont skildrer den genkendelige følelse af at; klynge sig til rammerne, det nære, det genkendelige og trygge…. og det at tage springet og frigøre sig fra rammerne.

Per Svenssons gigantiske Ocean Audioscope vender ud mod havet og fanger havets lyd… og måske andre lyde?! Jeg siger ikke hvad vi hørte… det må forblive en del af oplevelsen. Men se så lige udsigten fra Audioscopet og mig der blafrer i vinden! Jeg blæste næsten væk… for anden gang på turen.

Jeg læste engang, at videnskabsmanden Guglielmo Marconi, havde en teori om at lyde aldrig dør – at lydbølger rejser forevigt. Lydene bliver bare så lave, at det menneske øret ikke længere kan høre dem. Så fin og desværre usand teori. Men hvad nu, hvis man kunne opfange en “gammel lyd”? Hvad nu, hvis alle ord der nogensinde var blevet talt, kun blive opfanget! Jeg spekulerer på, hvad jeg godt kunne tænke mig at høre igen… hvis jeg havde muligheden. Den er svær!

På afstand bliver Audioscopet næsten omdannet til Anna’s Megafon. Gad vide om det er bevidst!?

Ocean Audioscope.

Anna fra lang afstand… her er hun stadig kæmpe stor.

The Egg af Hedvig Bergman. En Sputnik møder et stort kunstigt æg, der bl.a. er lavet ud af skaller fra rigtige æg. I kan se denne fine kortfilm om processen her. Og prøv lige at lytte til lyden af snestormen ved havet, de første minutter af filmen. Jeg får instinktivt lyst til at finde en hytte, en brændeovn, hoppe i en sweater, lave verdens bedste kop kaffe og hygge mig. Er det bare mig?

På vejen tilbage til Skärhamn cyklede vi ikke forkert, så vi fik hurtigt tilbagelagt de 12 km gennem vand, skov og marker, inden turen gik videre til øen Orust, hvor vi skulle tilbringe de næste 2 nætter på en gammel fiskekasse fabrik.

 

OVERNATNING PÅ EN FISKEKASSE FABRIK PÅ ØEN ORUST – LÅDFRABIKEN

Vil eller kan man bare nå én ting på den svenske vestkyst, så kan man nøjes med at checke ind på Lådfabriken, der ligger bare 30 meter fra Skagerrak. Jah faktisk løber denne Boutique B&B’s have direkte ned i Skagarrak, hvor gamle bådhuse ligger på række langs med klippekysten. Her får man det hele: hygge, udsigt og virkelig lækker mad!

Marcel & Johan der ejer og driver dette lille 4 værelses paradis, har et skabt et himmerige, hvor farver, kontraster, teksturer og arkitektur, kombineret med et eminent værtsskab og den bedste mad vi fik på turen, simpelthen bare blæste os og de øvrige gæste omkuld. Jeg kunne snildt lave et post dedikeret til dem og deres nærvær, deres engagement og virkelig gode stil! Så det gør jeg en af dagene! Jeg har langt over 100 billeder på rullen, som jeg gerne vil vise jer, fordi der er så meget inspiration at hente fra disse 2 design aficionados.

Udsigten fra den lille veranda og haven hvor Johan plukkede blomster til middagsbordet og mit sengebord…. og hvor Marcel nippede krydderurter til maden.

En gangbro, inspireret af broen på et skib, forbinder området med de 3 af værelserne, med en lille hyggekrog, hvor vi over flere omgange slog os ned og kiggede udover Skærgården, men et glas vin i hånden, mens Marcel & Johans nøje udvalgte playliste med franske toner a la Edith Piaf, spillede nede i køkkenet! Det var så pokkers fint!

Lige her var det fint da regnen silede ned og da solen skinnede.

Røde fisk fra Malaco på natbordet den ene dag og friske blomster den anden. Jeg er vild med det her sted!

En misundelsesværdig Cobra samling.

Hvert værelse har deres eget fine badeværelse, med både shampoo og hårstyling produkter fra svenske Björn Axén.

Når man bor på Lådfabriken, vil jeg uden at tøve anbefale at man spiser middagen her. Begge aftener fik vi serveret en 3-retters menu, som var helt eminent! Marcel er en killer kok! Middagen spises af alle gæster på samme tid, omkring det samme bord og begge aftenener trods meget forskellige selskaber, havde vi det simpelthen så sjovt! Den første aften var vi først i seng omkring midnat, grundet et yderst underholdende selskab fra Tyskland og England.

Begge morgener kan man nyde en overdådig morgenmad, med stort set alt hvad hjertet kan begære – plus deres egen hjemmelavede marmelader!

Den ene morgen stod jeg tidligt op og gik i bad. Jeg havde lidt overvejet om jeg skulle have taget en svømmetur, men jeg nøjedes med at sætte mig ned til vandet og få mig en naturlig “blow dry” af håret i stilheden. Det kan anbefales! Det var en helt perfekt måde at starte dagen på.

Udsigten fra min plet i morgensolen.

I får som lovet meget mere “Lådfabriken” snarest :)

I KAJAK I SKÆRGÅRDEN

Fredag tog vi på en 7 timers guidet Kajak udflugt med Kajaktivet, fra Bleket på Tjörn. Inden afgangen til Sverige havde jeg ladet mig fortælle af flere, at Kajak er et MUST når man befinder sig i Skærgården! Og jeg var stort set heller ikke kommet forbi en eneste rejsebeskrivelse fra området, hvor “kajak” ikke havde været nævnt, som en helt essentiel aktivitet! For det bløde klippede landskab, de mange små øer og de fine kystområder med små fiskelandsbyer, skulle være en helt unik oplevelse fra vandet. Så vi glædede os selvsagt til at padle derud af!

Det var vores første gang i individuelle kajaker, så vi var ret spændte. Jeg var mest bange for at kæntre med mit kamera. Allan var mest bange… for det samme! Men jeg havde absolut ingen “nær-kamera-døds-oplevelser” – overhovedet! Og jeg kom heller ikke til skade. Så alt var godt!

Følelsen af at være lille bitte!

Vi havde den rareste guide med fra Kajaktivet – John hed han. Ud over at være informativ og entusiatisk, så sørgede han for en smuk 10 kilometer rute mellem klipperne og på åbent hav.

Mellem klipperne var vandet blikstille og den svage strømning trak nærmest terapeutisk kajaken afsted i et tempo, der kombineret med solens stråler, nærmest rokkede mig ind i en sagelighed, alt imens mine arme kunne få en lille tiltrængt pause. Det var det skønneste! Og John var en mester i at fange de øjeblikke og bare lade os være i den vuggende ro og NYDE oplevelsen i al’ sin luksuriøse simpelhed!

Vi havde dog også flere udfordrende områder på åbent hav, hvor blæsten var voldsom og bølgerne store (for os), og her skulle der godt nok lægges armkrafter i, ligesom der også skulle en god portion stamina til. Vi havde dog selv efterspurgt lidt “aktion”, så vi var selv uden om det! Men det var SÅÅÅÅ pokkers fedt! Jeg nåede at tænke et par gange: “jeg kommer ALDRIG helt derover” og for hvert padlestik jeg tog, følte jeg, at jeg røg 10 tilbage. En enkelt gang råbte John gennem vinden om jeg ville hængtes på hans kajak! Nej nej nej nej nej neeeeej! For filan da nej! Ka’ selv! Vil selv! Hahaaa… men jeg klarede den da også… det er illustreret herunder :P

 Pa-pa-power!

Vi holdte flere ø-pauser undervejs. Dette rev ligner til forvekslings noget fra en eksotisk sydhavns ø.

Vi har altid været fuldstændig pjattede med at sejle i Kano. Men Kajaken har altså skubbet kano’en af banen. Selve farten og fornemmelsen af at “sidde tættere på vandet” er helt fantastisk! Vi har nu talt om at starte i en kajakklub herhjemme!

Vi gjorde holdt på denne lille ø, hvor befolkning klarer sig med solenergi og lever af fiskeri. En af de gamle beboere kom også hen og hilste på, da vi sad i solen og nød den frokost som Kajaktivet havde sørget før. Så der fik vi lige et lille indblik i hans mange år på øen – det var lidt fint, at få sådan en velkomst.

Kajakerne bliver klargjort til turen tilbage til kajakklubben.

Jeg startede med sweater og regnjakke, men efter den første hårde tur i bølgerne og i takt med at solen kom frem, endte vi med at skralde mere og mere tøj af. Faktisk endte vi begge med at blive en smule forbrændte i ansigtet! Så husk solcremen! Den er rigtig fint at tage med. Men endnu finere at huske at tage på! Jeg siger det bare!

Psstt…. husk at tage øl med! En flok hærdede svenske kajakroere spurgte nærmest forarget, hvorfor vi som danskere ikke havde pakket et par Tuborg med. De havde selv en masse specialøl med på tur. Og det kunne erkendt have været ret lækkert. Nu er tippet givet videre! Husk øl for filan da ;)

Et lille Ø-hop.

Hvis I ikke allerede har gættet det, så stemmer jeg i med at Kajak er et MUST i den Vest Svenske Skærgård! Gør det!

Smögen.

Tip 1: Et alternativ til kajakturen kunne evt. være at køre til den hyggelige fiskerby Smögen, hvor disse fine små huse står for enden af den lange havnepromenade i træ. Byen er super hyggelig og restauranterne mange. I kan se lidt flere billeder i dette post, fra da vi besøgte byen i august sidste år.

Tip 2 : På kajakturen padlede forbi den fineste sauna, der ligger bygget ind omkring klipperne ikke så langt fra Kajaktivet. Den hedder Blekets Bastu og kan bookes her. Det koster omregnet 500 kr. at booke den privat i 3 timer. Så hvis man er et par stykker, er udgiften knapt så stor. Vi havde desværre ikke tid, men at hoppe i vandet fra klipperne og kravle op af stigen til saunaen, og nyde en god madpakke, lyder altså virkelig afslappende og hyggeligt! Der findes desværre ikke mange billeder af saunaen, men I kan se lidt af den her og på hjemmesiden. Men tro mig når jeg siger, at udsigten var flot!

When in Sweden: kanelboller & Bilar.

 

BÅDTUR OG 2 GANGE FIKA PÅ EN EFTERMIDDAG

Lørdag morgen kørte vi fra Lådfabrikens pompøse morgenmad, den smukke vej langs marker og vand til den gamle badeby Gustafsberg. Det var her interessen for at tilbringe sommeren på Vestkysten blomsterede i begyndelsen af 1800-tallet. Den rene havluft, vandet som man mente havde helbredende egenskaber, samt de mange kurbehandlinger, kombineret med selskabslivet, gjorde Gustafsberg til noget helt specielt! Og den dag i dag er 26 af de gamle huse bevaret, hvilket næsten gør byen til et lille museum.

Den lille båd vi var med.

Fra Gustafsberg skulle vi ud og sejle, men det viste sig at båden afgik senere end den plan jeg havde fået udleveret. Så på forunderlig vis gjorde vi plads til lidt Fika inde på det gamle Kondotori Snäckan.  Nogle ting bliver bare spist hurtigere end denne blogger kan nå at knipse billeder af det :)

Udstyret med badetøj i rygsækken hoppede vi på Skärgårsabåtarna adsted på Uddevallaturen. Vi satte os aller bagerst i båden, hvor der næsten var helt vindstille. Her sad vi så ellers og ventede på at finde det helt rigtige sted at hoppe af, for at bade. Vi endte med at hoppe af på Unda Brygga, hvor vi badede fra stenbroen, indtil den næste båd kom og tog os med. Herfra sejlede vi videre til Lindesnäs og gik den lille tur tilbage til Gustafsberg.

På Skärgärdsbåtarne kan man hoppe af og på som man vil. Og vil man evt. til Smögen, så kan man også tage en dagstur inkl. forplejning med en af bådene.

Det lyserøde træhus i Gustafsberg er bare død-yndigt.

Unda Brygga broen som vi badede fra & bådbroen i Gustafsberg.

Det er fine udsigter fra gåturen mellem Lindesnäs til Gustafsberg.

Kan I spotte den sjove lille detalje på det røde hus ?

Fra Gustavsberg kørte vi til byen Ljungskile, hvor vi skulle bo i en meget gammel og virkelig smuk villa. Men vi blev tilsyneladende bange for at blive sultne… så vi tog da forbi Cafe Flora og fik Fika round 2!

Ved siden af Café Flora ligger der også en fin lille interiørshop, som helt bestemt er et besøg værd.

 

EN ROMANTISK OVERNATNING PÅ VILLA SJÖTORP

Jeg er generelt noget så betaget af træhuse. Men gamle træhuse… de har altså en helt særlig duft og mystik, som ikke er til at overse. Og det samme har Villa Sjötorp, som vi var så heldige at få lov til at bo i. Helt ind til den inderste bjælke, har dette sted charme! Og med en udsigt der i sig selv er opholdet værd , så er dette vitterligt en lille 14 værelses perle, hvor alle værelserne ligesom på Lådfabriken er forskelligt indrettet.

Villa Sjötorp er ikke på “den måde” luksuriøst eller dekandent. Men det har sjæl, troværdighed, autencitet og charme. Faktisk alt det jeg hellere vil have… end luksus!

Vi fik det “Grå Værelse, der som det eneste har udsigt til vandet, haven og gyngen, der hænger fra det store træ. Vi kunne ikke have bedt om noget bedre. Badeværelset var lille og fint. Og så elsker jeg humoren med den gamle badevægt, der stod under håndvasken. Den holdte vi os fra efter 3. dage med Fika.
Det store tøjskab, sengen, farverne, det blomstrede sengetæppe, gardinerne… det hele var så fint. Men ih, hvor jeg ville dog ønske, at det klods af et tv ikke hang der (diskret undgået på billederne). Hvem har alvorligt talt lyst til at se tv, når man kan sidde på verandaen og nyde en helt perfekt kop kaffe, med en helt perfekt udsigt. Jeg begriber det ikke.

Den smukke trappe opgang & lidt sommer accessories.

Vi nuppede et hurtigt og tiltrængt bad efter vores saltede badetur og jeg var vanen tro en smule langsommere end Allan og det gik bestemt ikke hurtigere af, at jeg instinktivt fik diva-nykker og brugte aldeles lang tid på at sidde foran sminkebordet og gøre mig 2018-anstændig i et 1900-tals spejl. Men ned til Allan på den skønne veranda, kom jeg sidenhen. Her havde den gode mand bestilt Rosé vin og lidt solskin, så der sad vi og summede over vores sidste tur med Visit Sweden, som endnu engang havde været helt og aldeles fantastisk.

Bare så yndigt og fint…

Som en lille perfekt mixet tidslomme.

Verandaen var lun, solen var ved at gå ned, lanterne blev tændt omkring os og de andre borde summede til lyden af regnen i træerne og følelsen af at sidde på første parket, til noget så fint som “bare et regnvejr”, syntes at være det bedste i verden!

Aftenen blev rundet med Villa Sjötorps helt fantastiske 5 retters “Early summer menu“.

Ingen gynge skal gå mig forbi…

Søndag morgen stod vi tidligt op gik en lille tur ned af den lange trætrappe til en lille strand, inden vi tog turen op igen og spiste morgenmad.

 

TROLLHÄTTAN

Vi havde egentlig ikke noget på programmet da vi stod op, udover at vi skulle tænke på at køre hjem til København. Men ved morgenbordet fik vi dog alligevel en lille to gode ideer, der resulterede i, at vi hoppede i regntøjet og kørte til byen Trollhättan og sidenhen videre for at spise Fika det fineste sted.

I Trollhättan findes et naturskønt område med kanaler og slusesystemer og en flod så kraftfuld, at den i de sidste mange mange år har forsynet vandkraftværkerne i byen, med umådelig meget energi. Vi gik en lille tur i området og der spottede vi flere gode vandreruter, der også gik i højden. Se dem her.

Hver dag i juni-juli bliver der åbnet for dæmningerne kl. 15, hvilket skulle være et helt spektakulært syn. Og det kan man  læse mere om her.

Regnen silede ned, men vi havde den skønneste gåtur alligevel. Planen var at vi ville have gået helt ned til broen, som I kan se på billedet herunder. Men da vi havde en Fika aftale med et trætophus, som jeg helst ikke ville komme for sent til, så besluttede vi os for, at droppe turen. Vi vender dog tilbage til Trollhättan, når vi senere i år tager til Naturbyn i Dalsland, for at bo på den flydende hytte endnu engang. Det blogpost kan i læse her.

Alt bliver bare grønnere i regnvejr. Bogstaveligt talt.

 

FIKA VED TRÆTOPHUSENE PÅ ISLANNA

Siden sidste år har jeg drømt om at besøge Islanna Trädhushotell, der også huser en café med et gammeldags stenovnsbageri, med høje økologiske og bæredygtige værdier. På Islanna findes der 2 forskellige træophuse, som man kan leje. Sidste år forsøgte vi at leje os ind, i forbindelse med vores road trip, men desværre gik datoerne ikke op. Så jeg var mere end henrykt over, at jeg nu fik muligheden for, helt eksklusivt, at komme op og se trætophusene, uden at bo der.

Ejerne tog så sødt imod os og viste os rundt på denne skønne grund og gav os hele historien omkring deres lille trætophus-virksomhed, samt bageri.

Tænk at sidde her en sommer aften og kigge ud på skoven. Hver morgen får man hejst en kurv op med morgenmadslækkerier fra deres bageri.

Død charmerende altså!

Det skal lige nævnes, at jeg ikke har mindre lyst til at bo deroppe nu!

Den 7. himmel” er vel nok det mest imponerede og mest gennemførte trætop hus jeg nogensinde har besøgt – som Pipi af trækronerne!

Solen kom frem og vi nød vores sidste Fika inden turen gik de cirka 400 km hjem til København. En perfekt afslutning på min favorit destination <3

Fika baseret på opskrifter der er gået i arv, i den hyggelige lade.

Mums mums!

 

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny Interiør Butik kommer til København