To boliger giver nye muligheder – om at rykke teltpælene halvt op og flytte til Møn i en Flexbolig

Mit kamera gear & lidt om det redigeringsprogrammer jeg benytter

To af de spørgsmål jeg får allermest i relation bloggen og Instagram er “hvilket kamera bruger du” og hvad bruger du til at redigere dine billeder? Og det gør mig altså mægtig stolt, da det jo betyder, at jeg gør noget rigtigt eller at jeg som minimum har udstyret mig med det rigtige udstyr :P

Så nu har jeg lavet en lille oversigt over hvilket udstyr jeg bruger og hvilke programmer jeg benytter, til at give mine billeder den helt rigtige atmosfære.

MIT KAMERA

Olympus Pen F: Jeg købte mit Olympus kamera for snart halvandet år siden og det er by far det kamera jeg gennem tiden har været aller mest glad for! Og jeg har været et par stykker igennem! Standard Objektivet der følger med er super fint og jeg synes ikke at man behøver skifte det ud med et mere fancy, med mindre man virkelig går op i fotografering. Kameraet kan bl.a. købes online her.

Mit Objektiv: er et 12-40mm/f.2.8 fra PRO serien. Dette objektiv bruger jeg til alt; lige fra at skyde interiørbilleder, til at fange Nordlys og landskaber. Jeg er simpelthen så glad for det! Objektivet er allerede 3000 kr. billigere lige her end da jeg købte det for under et 1 år siden, hvilket ærligt talt er lidt irriterende! Men det er godt! Som i SUPER godt!

TIP: Jeg har altid mit kamera sat til at skyde billederne både i ORF (RAW) og almindelig JPG. JPG formaten gør det nemlig muligt at overføre mine billeder til min telefon med det samme, hvis jeg f.eks. gerne vil poste på Instagram, når jeg er på farten. At skyde billeder i RAW giver de bedste muligheder for at redigere i detaljen, f.eks hvis eksponeringen har fejlet. Hvis et område i billedet er helt hvidt eller sort, kan man få detaljer frem i raw-konverteringen. Det kan man næsten ikke ved JPG. Andre gode årsager til at skyde i RAW: man får bedre farver, flere detaljer og mindre støj.

Tripod: En tripod er alfa omega når man skal skyde billeder i dunkel belysning, hvor hver en minimal rystelse kan ødelægge billedet. Eller når man som Allan og jeg er ude og rejse og gerne vil have lidt billedminder sammen. Olympys Pen F, kommer som de fleste nye kamera med en app, der gør det muligt at bruge ens telefon som “fjernbetjening”! Jeg synes det er så eddersmart, til alle os der rejser til øde steder og derfor ikke lige kan shanghaje en fellow turist til et par billeder!

 

GoPro

Jeg filmer mere end hvad jeg nogensinde får udgivet. Men jeg synes det er noget af det hyggeligste at sidde med! Til det bruger jeg mit GoPro Hero 5 og App’en Splice til at klippe dem sammen. Det er super nemt! Splice kan også bruges til ikke-go-pro film ;)

Skal man investere i et Go Pro “grib”, så er det uden tvivl Karma Grip! Det er SÅ godt og sørger for virkelig stabile billeder! I ved når man går med en iPhone eller hvilket som helst andet kamera, så kommer  der sådan en irriterende “hoppe effekt”. Well Karma grippet fjerner det fuldstændig fra din GO PRO og giver film agtige effekter – i ved det der smooth walk eller drejning :P

 

BILLED REDIGERING

Det her emne ELSKER jeg, mest fordi jeg virkelig synes at det er noget af det hyggeligste at sidde og kigge billedmateriale igennem og få det bedste frem i mine billeder. Jeg kan f.eks have taget et billede i en af de træhytter vi boede i i Norge og når jeg så ser billedet, så mangler den stemning jeg følte i det øjeblik måske eller belysningen er off, fordi jeg ikke lige har formået at indstille kameraet ordenligt. Men med hjælp af små twerks kan jeg typisk bringe det hen til den atmosfære jeg oplevede at være omgivet af. Og det gør jeg typisk ud fra nogle filtre, jeg selv har designet i programmet Lightroom CC.

Lightroom CC

Jeg har de sidste år haft et Adobe abonnement, der giver mig adgang til Lightroom og Photoshop (det bruger jeg  typisk til collager og mere detaljeret billede redigering) .
Abonnementet hedder Creative Cloud Photography-plan og koster 92,50 kr./mnd. Abonnementet giver også  samt en række andre programmer, som jeg egentligt overhovedet ikke har fået kigget nærmere på.Lightroom App’en bruger jeg også rigtig meget. Den er gratis og FANTASTISK! Mest fordi jeg kan overfører der filtre jeg har lavet i computer versionen og derfor hele tiden havde dem inden for rækkevide :)

Det er MEGET let at lave sine egne filtre i Lightroom, som man også kan bruge på telefonen. Måske det er noget jeg en dag kan lave en bitte guide til.

For nogen kan Lightroom måske virke lidt uoverskuelig i starten, men det er altså VIRKELIG nemt og et lige til redigeringsprogram.

VSCO

VSCO er en af mine yndlings filter app’s. For tiden bruger jeg den lidt mindre, men den er stadig mit go-to sted, hvis en af mine egne filtre overhovede ikke kan få det rigtige mood frem.
Herunder har jeg listet de filterpakker jeg gennem tiden har købt hos VSCO og de favoritter jeg har i hver af pakkerne.

The Aesthetic Series: A6

Hybebest x VSCO: HB2

The Minmalist Collection: A9, J1 og J5

Moody Underexposed: M5.

 

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

To boliger giver nye muligheder – om at rykke teltpælene halvt op og flytte til Møn i en Flexbolig