En opløftning til spisetuen; ombetrækning af en preloved daybed og en ny billedvæg

Vores nye billedvæg – Something New & Something old

Annonce for Desenio

Forrige søndag sad jeg på gulvet og tastede løs på min computer. Lige dele fokuseret på arbejdet foran mig, lige dele overspringshandlende med afstikkere på Pinterest fordi jeg havde indretningskriller. Vi kender alle til at have en kriblende trang til at lave noget kreativt. Om end ikke andet bare lavet noget end det, der er lige foran. Sådan havde jeg det, lige dér på gulvet længst ovre i hjørnet i spisestuen. For den tomme murstensvæg overfor mig råbte på opmærksomhed. Der skulle ske noget!

Jeg vil lige tilføje, at det ikke er fordi jeg mangler et skrivebord – eller en stol for den sags skyld. Men jeg sidder altså bare bedre på gulvet ved et sofabord. Min koncentration er langt højere, når jeg sidder i skrædderstilling eller med strakte ben. Altså der er overhovedet intet spirituelt ved min siddeposition og min dermed udledte effektivitet. Det handler 100 % om komfort! Jeg mostler rundt på stole – ergonomiske eller ej. Det er lidt pudsigt, men sådan har det altid været. Jeg kan ikke sidde længe på stole. Så nu er jeg ved at overgive mig til at bygge mig et lækkert kontor i gulvhøjde, med lidt inspiration fra Japan. Jeg kommer til at revolutionere kontorverdenen :P

Tilbage til søndag. For før jeg vidste af det, var jeg i gang med at pille billeder ned fra en billedevæg i stuen. Og jah, før Allan vidste af det, havde jeg befriet ham for hans Diplomopgave og udstyret ham med hammer og søm. Sammen i oversprings-synden! Altid!

Billedevæggen i stuen var ellers kun knap en måned gammel. Jeg nåede faktisk ikke engang at vise jer den. Men so be it. For den nye er den flotteste vi har haft til dato!

Billedevæggen går fra gulv til loft. Vi greb den an sådan lidt oppe fra og ned; det vil sige, at vi startede med et billede oppe i venstre hjørne og så mixede og matchede vi os hele vejen ned. Vi havde overhoved ikke fokus på afstande mellem billederne. Den klarede vi på øjemål.

Vil man derimod lave en centreret billedevæg, er det smartest at starte med et billede i midten og så arbejde sig ud af i alle retninger.

Vi fik inkorporeret et gammelt genbrugsfund af en hylde til vores Beolit, lidt afrikanske fletkurve, min dåbsgave malet af et kært familiemedlem, en housewarming gave tegnet af en kunstner-ven, et billede malet af mig, et andet fotograferet af undertegnede og så et par stykker erhvervet hen af vejen – Something old and something new! Den perfekte kombination i de fleste henseender. Ikke alt behøver at være nyt, for at skabe forandring.

Genbrugsbutikker, auktionshuse og DBA er mine go to steder, for at finde affordable original kunst. På nettet har jeg tidligere brugt Desenio. Både når det kommer til plakater men også billedrammer. Særligt er jeg glad for deres egetræsrammer.

Vi har aktuelt fire billeder fra Desenio mixet ind i billedevæggen. Dem og deres øvrige plakater kan I fra dagsdato, til og med torsdag d. 22 november få 40 % på ved at bruge koden Copenhagenwilderness (Koden gælder ikke “Handpicked & Collaboration” plakater og rammer. Jeg tjener ikke på selve salget). Koden virker i forbindelse med @Desenio’s black week tilbud.

Lampen har vi stadig ikke fået fikset i loftet. Små skridt :)

Her links til de plakater der indgår i vores billedvæg, hvis de skulle have interesse:

LINEE NO1

LINEE NO2

LINE ART EYES POSTER

STROKES IN BLACK POSTER

Hvis man er gået i stå ift. til at mixe forskellige billedrammer, størrelser og plakater, så er der mange ideer at hente på Desenio’s hjemmeside under kategorien “Inspiration“. Det er lidt smart fordi her har de også sammensat deres store udvalg, på en måde der gør det muligt at visualisere mange forskellige eller ens stilarter, i konstellationer der ellers havde været svære, medmindre man er enormt visuel anlagt eller man lige selv hev fat i Photoshop. Husk balancen mellem nyt og gammelt, det synes jeg helt bestemt giver et mere spændende, kreativt og personligt præg. Og brug gerne andre ting end lige billeder og plakater; kurve, keramik, vifter og vægtæpper giver mere struktur og et lidt mere spændende artsy look – synes jeg :)

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En opløftning til spisetuen; ombetrækning af en preloved daybed og en ny billedvæg