VORES TØRRELOFT

DIY: Tippi

18. november 2012

Photobucket
Photobucket

Mønsteret er fra Stof2000 og relativt nemt at gå til – så længe man følger nedstående forklaring. De små vimpelflag følger der er en SUPER nem DIY på en af dagene;)

Forresten så : Wigwam=tipi – så bliv ikke forvirret over det 😉Photobucket

Tipi: One size, højde 180 cm.

Materiale forslag:

Det anbefales at lave wigwam’en i faste stoffer så som denim, kraftige møbelstoffer, og bæver nylon – men lagenlærred fungerede nu også fint.

Materialer:

  •  625 cm. lærred, stofbredde 140 cm ( Jeg brugte lagenlærred i rå-hvid).
  • 1 pakke snørreringe, diameter 5 mm.
  • 300 cm. bånd, til wigwam’ens lukning ( jeg brugt sejlgarn).
  • 115 cm. anoraksnor.
  •  2 endestoppere.
  •  4 rundstokke på 180 cm., diameter på 2,8 cm ( Forhandles hos Silvan og Trælasthandlen på Randersgade Østerbro).

Før du klipper og syer:
Mønsterdelene er uden sømrum. Det anbefales at tillægge 1 cm. sømrum. Oplægningskanter tillægges 3 cm. Åbningssiden tillægges ligeledes 3 cm. sømrum. Alle dele syes sammen ret mod ret. Overlock eller zigzag alle sømrum.

Klip følgende:

  • Tipien 3 gange mod fold, 1 gang til åbningssiden med 3 cm. sømrum. Desuden klippes 8 stykker bånd på 36 cm. til bindebånd( Jeg brugte sejlgarn).

Sådan syer du:
# Wigwam’en sider syes sammen.
# Midt for, ved wigwam’ens åbning. Syes fra top til markeringen, hvor åbningen begynder. # Oplægningskanterne foroven og forneden foldes til vrangsiden. Kanten stikkes fast med en pyntesøm.
# Løbegangene til rundstokkene syes. Hver sidesøm presses flad. Der syes ned langs siden 6 cm. fra kanten.
# I toppen af hver wigwamside slås et snørrehul i, som markeret på mønsteret. Anoraksnoren trækkes i gennem snørrehullerne. Start og slut midt for. Sæt endestopperne på anoraksnoren.
# Hver ende af bindebåndene/sejlgarn foldes rundt, og stikkes fast. Ombukket midt for foldes til vrangsiden. Bindebånd stikkes ind i ombukket, som markeret på mønsteret. Ombuk og bindebånd syes fast med en stikning.
# Stik rundstokkene igennem løbegangene. Stil wigwam’en op, og spred siderne ud. Snoren i toppen af wigwam’en strammes og bindes.

Det kan anbefales at købe lidt ekstra sejlgarn til at binde rundt om rundstokkene i toppen, således at de ikke skrider fra hinanden, når tipien er rejst.

 

Photobucket

Vi havde ikke noget mønsterpapir, så vi måtte være kreative med malertape og forskåret bagepapir:)

 

 
Follow on Bloglovin

  • Reply
    Jette Hansen
    25. juni 2013 at 14:08

    Hej
    Er der ikke noget galt med målene? Der står at man skal bruge 140 cm bredt stof, men mønsteret er ca. 160 bredt incl. løbegang – skal løbegangen ikke med? Skal de syes på bagefter som en slags bændel, så man dækker sømmene?
    Jeg glæder mig rigtig meget til at sy Tipien til mit lille barenebarn.

    På forhånd tak og ha’ en god dag.

    Venlig hilsen
    Jette

  • Reply
    froekenoverspringshandling
    1. juli 2013 at 10:00

    Hej Jette – undskyld det sene svar. Jeg kan maile dig vejledningen fra Stof 2000? Jeg kan godt se hvad du mener og jeg har grublet og grublet over hvordan jeg mon fik det til at gå op uden og problemer. Jeg fuldte nemlig vejledingen til punkt og prikke og har derfor bare kopieret det meste af vejledningen herover på bloggen. Mit bud er, at jeg uden at tænke over det, har brugt osterlærred fra Stof2000 som er 160 cm bredt, og derfor har jeg ikke haft “krise” over stofbredden. Løbegangen skal nemlig ikke sys på bagefter. Det må være en fejl i Stof2000 vejledning, som jeg ikke lige var opmærksom på. Beklager – har du fået det til at gå op i en større enhed sidenhen?

  • Reply
    En tipi til Majse | VoresStjerner blog
    16. august 2014 at 9:26

    […] at man helst skal bruge stof, der er sådan fast i det. Frøken overspringshandling har delt en diy her, som jeg synes, ser fornuftig ud. Det eneste problem er størrelsen. Majse har altså ikke et meget […]

    • Reply
      Frøken Overspringshandling
      17. august 2014 at 12:22

      Tak for ping 😉

  • Reply
    Gitte
    12. februar 2017 at 13:10

    Hej. Tipien er virkelig fin. Kan du forklare, hvad der menes med: “3 gange mod fold, 1 gang til åbningssiden”?
    De bedste hilsner Gitte

    • Reply
      Copenhagen Wilderness
      12. februar 2017 at 13:26

      Hej Gitte…
      uh det er snart 5 år siden jeg lavede den tipi haha… det er svært at huske.

      Men jeg tror at det jeg mener er at du skal klippe 3 sider med fold (Tipien består af 4 sider) Det skyldes at mønsteret jo kun er en “halv trekant” og at stoffet skal foldes, så du ender op ned en hel trekant – altså 3 hele trekanter.

      1 til åbningssiden (den 4. side): her skal du ikke lægge stoffet dobbelt, fordi der skal være en “åbning”(en dør) – de 2 halve trekanter skal sys sammen afhængig af, hvor stor en dør du ønsker 🙂
      Jeg håber det giver mening nu…hahaha…ellers så spørg endelig, så må jeg se om jeg kan grave noget mere frem i hukommelsen 😉

Leave a Reply